Tak for 2017 og på gensyn i 2018: Kähler Spisesalon inviterer til nytårsbrunch

Når vi siger farvel til 2017 og goddag til 2018, mødes mange med venner og familie til en fest fyldt med traditioner. Hos Kähler Spisesalon betyder det kommende nytår dog, at en ny tradition bydes velkommen. Det sker, når restauranten i M. P. Bruuns Gade inviterer indenfor til nytårsbrunch fra kl. 10.00 til 13.00 den 31. december.
Nytårsbrunchen er vores mulighed for at sige tak for 2017 og på gensyn i 2018 til vores gæster, og det er vores ønske, at gæsterne på denne dag kommer i nytårs-stemning fra morgenstunden, så de ikke kun får en festlig aften og nat, men også en mindeværdig dag, fortæller restaurantchef Nina Juel Thuesen.
Ekstra god tid til at forkæle gæsterne
For at give gæsterne en mindeværdig restaurant-oplevelse på årets sidste dag, har køkkenchef, Jannik Aas Sloth, sammensat en menu med det bedste køkkenet kan byde på. Samtidig vil tjenerne denne dag have ekstra god tid til at hygge om gæsterne og sikre, at alle får en god begyndelse på nytårsfesten.
Vi har planer om at gæsterne skal have en hyggelig oplevelse, hvor der bliver kælet for alle sanser. Derfor har køkkenchefen været på jagt efter de bedste delikatesser, han kan skaffe, mens vi i restauranten har indkaldt mere personale, så vi har ekstra god tid til at hygge om gæsterne denne dag, fortæller Nina.
Kählers nytårsbrunch byder på:
- Vindblæst okse, hr. Nilsen skinke, limskov og snehvide
- Let tilberedt torsk med urtemayo, sprødt og friske urter
- Æg, tomat, spinat og hollandaise
- Grønkål med kålpølser
- Kransekage, chokolademousse og dessert trøffel
Til menuen serveres surdejsboller og friskbagt oldtidsrugbrød fra Schweizerbageriet, 1 glas bobler samt stempelkaffe og te ad libitum. Prisen er 250 kr. pr. person, og man skal minimum være 2 personer om at dele retterne.