Målrettet indsats: 130 cyklister sigtet i Aarhus

Fælden klappede for mange tohjulede trafikanter, da en gruppe betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion torsdag var taget på målrettet cykelindsats i Aarhus.
Flere cyklister fik sig i løbet af eftermiddags og aftentimerne et uventet møde med en færdselsbetjent.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Ifølge politiet var det især lygteføringen, der viste sig at være en udfordring for cyklisterne i de mørke timer.
Derudover blev mange stoppet på grund af deres manglende evne til at følge skiltningen.
I alt blev der uddelt 137 sigtelser fordelt på 130 forskellige cyklister.
Foruden de mange snakke med cyklisterne traf betjentene også 20 forskellige bilister, som fik lov at dele 25 sigtelser imellem sig.
Sådan fordelte sigelserne sig
137 sigtelser fordelt på 130 cyklister:
- 74 x cyklister havde forkert eller manglende lygteføring i mørket
- 29 x overholdt ikke skiltning med indkørsel forbudt og kørsel imod ensretningen
- 10 x cyklede i fodgængerfelt
- 12 x kørte over for rødt
- 3 x brugte mobiltelefon
- 1 x kørte på fortov
- 1 x havde uvirksom bremse
- 1 x var forkert placeret under venstresving
- 1 x knallert var belæsset, så det kostede en bøde
- 1 x knallert kørte overfor rødt
- 4 x kørte på elløbehjul uden hjelm
25 sigtelser fordelt på 20 bilister:
- 9 x ej efterkommet skiltning
- 1 x kørsel imod ensretningen (klip)
- 1 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
- 1 x bil ført på cykelsti
- 2 x overhaling (klip)
- 1 x U-vending forbudt
- 1 x forkert lygteføring
- 2 x ej benyttet sikkerhedssele
- 1 x ej medbragt kørekort
- 1 x kørsel uden førerret
- 1 x varebil uden CVR-nummer
- 1 x standsning forbudt overtrådt
- 2 x uberettiget brug af haveriblink
- 1 x forureningsmanipulation ved afmontering af partikelfilter på dieselbil
Kilde: Østjyllands Politi
Samlet set blev til 162 sager fordelt på i alt 150 trafikanter.
Læs også: Flere kilometer lang: Ny ringvej åbner ved Aarhus