Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

PINOT Vin i Aarhus: 15 liter champagne på én flaske

Af anders@sommersangdigital.dk

Hvordan skænker man champagne af en flaske på 15 liter? Det kan man opleve, når PINOT Vin & Spiritus holder grand opening fredag den 1. december kl. 15. PINOT har specialimporteret en Nabuchodonosor, som er en flaske i giga-giga-magnum-størrelse.

 

Nebukadnesar (ca. 630-562 fvt.), var den store, babyloniske konge, som gjorde dybt indtryk på sit folk med prægtige bygningsværker – blandt andet de hængende haver, som var et af oldtidens syv underværker.

Om det er baggrunden for, at den 15 liters champagneflaske er opkaldt efter oldtidskongen, skal vi lade være usagt. Men sikkert er det, at flaskestørrelsen Nabuchodonosor er et imponerende syn. Flasken rummer, hvad der svarer til 20 almindelige flasker, og det er sådan en flaske, som PINOT Vin & Spiritus åbner til sin grand opening fredag den 1. december kl. 15.00.

 

”Vi har fået lov at specialimportere en Nabuchodonosor fra champagnehuset Taittinger. Det er vi naturligvis stolte over, for der er kun kommet ét af de eftertragtede eksemplarer til Danmark i de seneste to år. Vi glæder os til at skænke ud af champagnen til vores åbningsfest den 1.december, og vi forventer, at der er et gratis glas til mindst de første 200 gæster. Så kik endelig forbi,” siger Anders Søgaard, der ejer PINOT Vin & Spiritus sammen med Lars Boye.

PINOT Vin i Aarhus: 15 liter champagne på én flaske

Det er champagnehuset Taittinger, der har leveret flasken med husets Brut Reserve, der er lavet på 40% chardonnay og 60% pinot noir og pinot meunier. Den blanding giver elegante, gyldne bobler med en aroma af fersken, havtorn og vanilje.

 

PINOT Vin & Spiritus er midtbyens nye vinforretning, der udvider med en vinbar i løbet af december. PINOT Vin & Spiritus ligger på hjørnet af Vestergade og Frue Kirkeplads.

PINOT Vin & Spiritus

Frue Kirkeplads 1
8000 Aarhus C

 

Champagne i alle størrelser …

  • Magnum: To flasker = 1,5 liter
  • Jeroboam: Fire flasker = 3 liter
  • Rehoboam: Seks flasker = 4,5 liter
  • Methuselah: Otte flasker = 6 liter
  • Salmanazar: 12 flasker = 9 liter
  • Balthazar: 16 flasker = 12 liter
  • Nabuchodonosor: 20 flasker = 15 liter

 

Del artikel

Andre læser også