16 store oplevelser: Det glæder vi os mest til i august
August er alt andet end en stille måned.
I Aarhus og omegn kan man måske endda argumentere for, at det er lige netop her, hvor sommeren så småt begynder at gå på hæld, at der er allermest at opleve.
Vi har forsøgt at begrænse os, men alligevel fundet frem til hele 16 skønne events, som er værd at opleve her i den sidste officielle sommermåned.
Husk at du altid kan finde inspiration til store oplevelser i Aarhus-området i vores eventkalender

Smukfest
Lad os bare lægge hårdt ud.
For traditionen tro bliver Bøgeskoven ved Skanderborg i starten af august fyldt med musik, mennesker og den helt særlige festivalstemning, som hvert år får folk fra hele landet til at pakke gummistøvler og glitter for at tage på årets festligste skovtur.
Læs også: Slip for stop undervejs: Ny lynbus kører direkte til Smukfest I år kan du blandt andet opleve en spritny scene og verdensstjerner som Robbie Williams, Lewis Capaldi og Macklemore såvel som en parade af dansk musiks største navne.
Du finder hele programmet på smukfest.dk
Hvornår: 2.-9. august 2026

Fed Fredag og Lørdag
Tivoli Frihedens populære koncerter fortsætter ufortrødent, så også på den front er der meget at glæde sig til.
Mille, Zar Paulo, TV-2, Burhan G og den amerikanske superstjerne Anastacia er bare et udpluk af de navne, der indtager scenen i august.
Der er altså masser af store musikalske oplevelser i vente – også inden for den aarhusianske bygrænse.
Du finder det fulde program på friheden.dk
Hvornår: 7. 14. 15. 21. 22. og 28. august 2026

Gratis koncerter på Rooftop
Musikken spiller også over byens tage, hvor Salling Rooftop danner ramme om flere gratis koncerter.
Torsdag den 14. august kan du opleve aarhusianske Josva og senere – torsdag den 27. august – er det Louis Jartos tur.
Læs også: Vildt program: Salling Rooftop inviterer til masser af gratis koncerter Glem ikke, at Salling hver uge inviterer til fredagsbar på toppen med skiftende DJ’s og surprise acts.
Find det fulde program på salling.dk
Hvornår: 14. og 27. august 2026

Sydhavnens Festival
Hvis du trænger til en festivaloplevelse lidt ud over det sædvanlige, så kommer her er et rigtig godt bud.
Den 14. og 15. august 2026 forvandles Sydhavnen nemlig endnu en gang til en levende byfestival, når Sydhavnens Festival inviterer hele byen indenfor til to dage fyldt med musik, kunst, poesi, mad, drikke og fællesskab.
Læs også: Helt gratis: Festival i Aarhus-kvarter vender tilbage Festivalen foregår i de rå og rustikke rammer i det gamle industrikvarter i Aarhus Sydhavn – et område, der normalt gemmer sig bag de karakteristiske røde murstensmure, men som denne weekend åbner dørene for alle.
Du kan følge Sydhavnens Festival her
Hvornår: 14. og 15. august 2026

Kaløvig Havnefestival
En helt ny festival ser dagens lys ved Kaløvig Bådehavn.
For fra 14. til 16. august løber Kaløvig Havnefestival af stablen for allerførste gang.
Læs også: Her er programmet: Helt ny festival ved Aarhus Bugt ser dagens lys Her kan du se frem til tre magiske dage med navne som Jokeren Claus Hempler, Outlandish og Xander samt udsigt til bugten.
Du finder mere info på kalovighavnefestival.dk
Hvornår: 14.-16. august 2026

Red Bull Planken Ud
Der er lagt op til en actionfyldt dag, når Red Bull inden længe går planken ud med et stort event i Aarhus.
Det sker lørdag 15. august 2026.
Her skal 100 modige deltagere forsøge at nå ud for enden af en lang fedtet pæl, der rækker ud over havnebassinet – uden at falde i vandet vel og mærke.
Læs også: Går planken ud: Stort Red Bull-event rammer Aarhus Arrangementet er gratis at overvære – du finder mere information på redbull.com
Hvornår: 15. august 2026

Stella Polaris
Mange hundrede danske og udenlandske artister har optrådt på Stella Polaris, siden første udgave fandt sted i Vennelystparken tilbage i 1997.
Heldigvis vender den populære festival snart tilbage, hvor det hele startede.
Læs også: Verdens største af sin slags: Gratis festival vender tilbage til Aarhus For i miden af august indtager endagsfestivalen igen Smilets by med en fest i Vennelystparken, hvor alle er velkomne.
Fra de helt små i børneområdet til musikelskere i alle aldre ved hovedscenen – læs mere på stella-polaris.dk
Hvornår: 15. august 2026

Aarhus Summer Dance
Aarhus Summer Dance er byens to dages dansefestival med masser af arrangementer og dansk i alle afskygninger på programmet.
Glæd dig til alt fra professionelle danseforestillinger, workshops med byens danseskoler og danseforeninger til talentvisninger og meget mere.
Læs også: Gentager succesen: Gratis dansefestival kommer til Aarhus Over to dage kan du blandt andet opleve forestillinger med de danske kompagnier Dansk Danseteater, HIMHERANDIT Productions, DON GNU og Mirko Guido, men også internationale navne er på programmet.
Festivalen er gratis, og finder yderligere information på bora-bora.dk
Hvornår: 15. og 16. august 2026

DHL Stafetten
DHL Stafetten er kendt som Aarhus’ største firmafest, hvor virksomheder mødes til en aktiv og social aften under åben himmel.
Deltagerne kan vælge mellem den klassiske 5 x 5 km stafet eller en 5 km walk, hvor fokus er på fællesskab, bevægelse og gode oplevelser, uanset tempo og ambitionsniveau.
Løberuten, der blandt løbere efterhånden går under navnet ”DHL-ruten”, fører deltagerne forbi Marselisborg Slot og Forstbotanisk Have, inden turen igen går gennem Mindeparken og videre mod Havreballe Skov via Niels W. Gades Vej.
Du kan finder flere informationer om årets stafet på aarhusmotion.dk
Hvornår: 18.-20. august 2026

Sommerbio på Moesgaard
Gør dig klar til at pakke klapstole og tæpper – for inden længe blænder Aura igen op for deres populære Sommerbio på taget af Moesgaard.
Fredag den 21. august blændes der op for Frankenstein – den mørke klassiker om monsteret, der opstår, da mennesket forsøger at udfordre naturens grænser.
Og dagen efter – lørdag den 22. august – kan du sætte dig til rette og se den intense og medrivende Apocalypto om mod, familie og viljen til at overleve, når alt er på spil.
Læs også: Billetsalg sat i gang: Kom til Sommerbio på Moesgaard Hvis du vil højne dine chancen for at få fat i en af de eftertragtede pladser, kan du skrive dig på maillisten, så du får besked som en af de første på aura.dk
Hvornår: 21. og 22. august 2026

PARK festival
Er du på udkig efter en festival i grønne omgivelser, der både giver dig store oplevelser og ny viden med hjem?
Så er PARK – en gratis udendørs vidensfestival i Universitetsparken – et rigtig godt bud.
Her kan du opleve talks om tidens store udfordringer med skarpe forskere fra hele landet samt koncerter, litteratur og kunst.
Læs også: Katinka og Mads Langer på plakaten: Gratis festival er snart tilbage i Aarhus Som noget nyt i år er der også aktiviteter og shows for børn i det spritnye BØRNENES PARK.
Find det fulde program på parkfestival.dk
Hvornår: 22. og 23. august 2026

Loppemarked ved IKEA
Snart bliver parkeringspladsen foran IKEA igen forvandlet til et mekka fyldt med guld fra gemmerne.
Det sker, når varehuset inviterer til deres traditionsrige loppemarked søndag den 23. august.
Læs også: Støt et godt formål: IKEA inviterer til stort loppemarked På parkeringspladsen foran varehuset kan aarhusianerne sælge ud og gå på jagt efter loppeguld.
Det er muligt at booke en stand på markedet – læs mere på ikea.com
Hvornår: 23. august 2026

Aarhus Festuge
Mod slutningen af august skifter hele byen gear.
Allerede dagen før den egentlige åbning – torsdag den 27. august – er værd at notere sig, for her kan du opleve Hans Philip, Karl William og Karoline Mousing i hjertet af Aarhus.
Festugen skydes officielt i gang om fredagen, hvor Anders Agger i selskab med bl.a. Tina Dickow fører publikum gennem en gallaforestilling om kærlighed og død i Musikhuset.
Læs også: Spændende samarbejde: Anders Agger og Tina Dickow åbner Aarhus Festuge I dagene efter danner Aarhus traditionen tro ramme om et væld af begivenheder, så der er virkelig meget at glæde sig til.
Find det fulde program på aarhusfestuge.dk
Hvornår: 28. august – 6. september 2026

Gadefest Tour
Er du til konfetti, flammer og basarm? Så skal du sætte kryds i kalenderen sidste lørdag i august.
Her fyrer Gadefest Tour op under byen, når festen igen i år rammer Aarhus.
Læs også: Netop afsløret: Popstjerne spiller til gadefest i Aarhus Vi kan bl.a. glæde os til at høre TooManyLeftHands, Gobs, Kidd, Michael Williams og mange flere.
Du finder billetsalget lige her
Hvornår: 29. august 2026

Portvinsfestival
Siden 2022 har Aarhus været en af de faste byer, og derfor vender portvinsfestivalen selvfølgelig tilbage i år.
Da Godsbanen står overfor en ombygning, har arrangørerne ledt efter andre egnede rammer for festivalen – og det har man nu fundet.
Læs også: Ny lokation fundet: Portvinsfestival rammer snart Aarhus Årets udgave finder sted i Turbinehallen, hvor du kan smage på alverdens vidunderlige portvine.
Find flere informationer på portvinsfestival.dk
Hvornår: 29. august 2026

Rosé-løb
De fleste kender til følelsen af ikke helt at orke løbeturen.
Men hos Barevin i Værkmestergade har man formået at skabe et løb, der kan motivere de fleste.
Læs også: Lyserødt løb er tilbage: Kom med til Rosé-løb i Aarhus Sidste lørdag i august lyder startskuddet til deres populære Rosé-løb, hvor væskedepoterne byder på lyserøde dråber.
Læs mere om løbet på barevin.dk
Hvornår: 29. august 2026