Madmarked giver 20% rabat på Black Friday
Køleskabe, barnevogne og modetøj. Disse ting er vi vant til at kunne købe billigt på Black Friday. Men nu melder madmarkedet på Skt. Knuds Torv sig også på banen med street food-retter til billige penge. Hos Aarhus Central Food Market kan aarhusianerne spare 20% på regningen i størstedelen af madboderne, og tilbuddene gælder hele dagen, fredag den 23. november, fra kl. 11.30-22.00.
”Vi har i dagens anledning udvidet åbningstiden til kl. 22.00, så man kan nå at gøre sine indkøb ude på Strøget og i Bruuns Galleri, inden man sætter sig og spiser sin aftensmad. Det er den samme gode kvalitet som altid. Det er kun priserne, vi har sænket,” fortæller Aase Veronika Skov, der er direktør for Aarhus Central Food Market.
20% rabat og særlige Black Friday-menuer
Nogle af madboderne giver 20% rabat på hele eller dele af menuen, mens andre tilbyder særlige Black Friday-retter til nedsatte priser.
- 20% rabat på hele menukortet hos den sunde madbod Ren & Stærk
- 20% rabat på æblekage hos grødboden Ske & Skål
- 20% rabat på frozen cocktails hos frugtboden Fruity Foodie
- 20% rabat på risretterne Panang Moo og Choo Chee hos den thailandske madbod Khop Khun
- 20% rabat på skaldyrsfad og charcuterifad hos Deli’en
- 20% rabat på vietnamesisk Bun salat med svinekød hos Chào
- 20% rabat på juicekur hos salatboden Green Neighbour
- 20% rabat på regningen hos Ramen Takumi, når du køber for over 500 kr.
- Spar 20 kr. på en stor portion shakshuka med falafler hos Shakshuka
- Køb en burger og få i stedet en hel burgermenu med Low Fat fries hos Hungry Dane
- Få fingre i Hungry Danes limited edition sorte gourmetburger
- Prøv Ramen Takumis nye, special edition ramen, “Black Tantan Ramen”, der kildrer smagssanserne med sort sesamolie, chiliolie, sichuan-peber, bok choy, springløg, peanuts og kylling
Åbent til kl. 22.00
På Black Friday, fredag d. 23. november, har Aarhus Central Food Market åbent fra kl. 11.30-22.00. Aarhus Central Food Market ligger på Skt. Knuds Torv 7-9 ved Strøget.