Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Groft overfald: 22-årig stukket ned ved Aarhus H

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Flere patruljer og en ambulance blev i aftes sendt til Banegårdspladsen i Aarhus, efter politiet modtog en anmeldelse om et overfald søndag kl. 17.42.

På stedet blev det konstateret, at en gerningsmand havde stukket en 22-årig mand med en skarp genstand – formentlig en kniv.

Forurettede blev bragt på hospitalet og er efter behandling udenfor livsfare.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tager sagen “meget alvorligt”

Efter overfaldet flygtede gerningsmanden til fods i retning af banegården.

Billeder fra stedet viser, at området foran Aarhus H var afspærret i kølvandet på hændelsen.

Groft overfald: 22-årig stukket ned ved Aarhus H
Foto: Presse-fotos.dk

”Der er tale om et groft overfald, og det er en sag, som vi tager meget alvorligt. Vi har efterforsket sagen intensivt siden anmeldelsen, og vi har i den forbindelse været tilstede på Banegårdspladsen og i sidegaderne.

På baggrund af efterforskningen er det vores opfattelse, at gerningsmanden kendte den forurettede, og at der ikke er tale om et tilfældigt overfald, samt at gerningsmanden alene har været ude efter den forurettede.

Efterforskningen vil forsætte med henblik på at få anholdt gerningsmanden og få klarlagt de nærmere omstændigheder,” udtaler vicepolitiinspektør Thomas Schouby Hansen i pressemeddelelsen.

Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at melde yderligere ud om sagen af hensyn til den igangværende efterforskning.

Foto: Presse-fotos.dk

Del artikel

Andre læser også