Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Frygtelig sag: 24-årig kvinde fundet død på Djursland

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

En 24-årig kvinde er mandag aften blevet fundet død på en adresse uden for Grenaa.

Politiet har anholdt og sigtet en 28-årig mand i sagen. Han vil tirsdag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi modtog mandag aften kl. 19.41 en anmeldelse om, at en 24-årig kvinde var blevet fundet liggende livløs på en adresse uden for Grenaa, hvor også en 28-årig mandlig beboer befandt sig.

Politiet modtog anmeldelsen fra sundhedsmyndighederne, som befandt sig på adressen i en anden sammenhæng.

Blev anholdt i aftes

Ved politiets ankomst til stedet kort tid efter blev den 28-årige mand anholdt, fordi politiet ikke kunne udelukke, at der lå en forbrydelse bag den 24-årige kvindes død.

Den 28-årige mand blev anholdt kl. 20.37 og taget med på stationen til nærmere afhøring.

”Vi har hele aftenen og natten igennem været til stede i Grenaa og foretaget undersøgelser på adressen, og da flere omstændigheder omkring kvindens død fortsat virker mistænkelige ud fra vores nuværende efterforskning i sagen, er den 28-årige mand blevet sigtet for drab,” siger politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi.

Den 28-årige mand og den 24-årige kvinde har et forudgående kendskab til hinanden.

Pårørende er underrettet

Manden er sigtet for formentlig ved kvælning eller på anden ukendt vis at have dræbt den 24-årige kvinde.

Kvindens pårørende er underrettet.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi anmoder om lukkede døre til dagens grundlovsforhør ved Retten i Randers af hensyn til sagens fortsatte efterforskning.

Af hensyn til sagens fortsatte efterforskning vil Østjyllands Politi ikke oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.