25-årig anholdt: Onanerede i bybus i Aarhus
Tidligt tirsdag morgen modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand skabte stor utryghed blandt de andre passagerer.
Klokken 6.50 sad en mand og onanerede i en bus ved Hasselager, og det fik en passager til at kontakte politiet med det samme.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
En patrulje kørte derfor til et stoppested i Kolt for at få stoppet manden i agten.
Betjentene fik herefter hurtigt fat i den 25-årige mand, som blev udpeget som gerningsmanden.
Den 25-årige blev anholdt på stedet og sigtet for blufærdighedskrænkelse.