Denne weekend: Danmarks største madfestival vender tilbage til Aarhus

Food Festival er Danmarks største madfestival – og du er inviteret, når madfestivalen den 1.-3. september 2023 slår portene op for 10. gang for at fejre fællesskabet om dansk madkultur i Aarhus.
Glæd dig til tre dage fyldt med inspiration, madglæde og spiselige oplevelser, når Food Festival får Tangkrogen til at syde og boble.
Over 250 dedikerede fødevarevirksomheder, producenter, madhåndværkere, foreninger og organisationer går sammen om at skabe et farverigt univers af smagsoplevelser.
Det myldrer naturligvis med lækre smagsprøver, men Food Festival byder også på en masse aktiviteter og workshops, der overrasker, underholder, giver aha-oplevelser og nye evner i køkkenet.
Vi garanterer med andre ord, at der er noget for enhver smag.
Dyk ned i programmet og køb billetter her.

10-årsjubilæet markeres med en række nyheder
10-årsjubilæet markeres med en fællesmiddag, hvor gæsterne gennem ti serveringer får et kulinarisk tilbageblik på de seneste ti års madtendenser.
Menuen byder blandt andet på gensyn med stenaldermad, corona-surdej og gode festivalanekdoter. Middagen bliver desuden krydret af fortællinger fra madhistoriker Bettina Buhl fra Det Grønne Museum, der går på jagt efter de historiske rødder til det 21. århundredes madtrends.

Derudover er årets store nyhed et helt festivalområde dedikeret til grillen. Her kan gæsterne gå på opdagelse i kul, gas og el, lære nye teknikker og råvarer at kende og selvfølgelig smage på resultaterne.
I år lægger festivalen også græs til DM i grill, hvor en række hold dyster i forskellige kategorier i håbet om at blive kåret til danmarksmester i grill.

Hotdog-DM vender tilbage
Traditionen tro skal Danmarks Bedste Hotdog også kåres søndag den 3. september, og du kan være med når restauranter, kokke, producenter og slagtere konkurrerer om den ærefulde titel “Danmarks Bedste Hotdog”.
Vinderen bliver udpeget af et kræsent dommerpanel af landets skarpeste kokke, madanmeldere og foodbloggere, og titlen “Årets Hotdog Konge” går til den bedstsælgende hotdog blandt de hotdog-entusiastiske festivalgæster.

Prisen for den mest innovative hotdog går til den hotdog-kunstner, der mest elegant tænker uden for pølsebakken.
Du kan købe billet til Food Festival og Hotdog-DM lige her.

Forsalgsrekord i jubilæumsår
Et rekordhøjt forsalg viser, at Food Festival med den rette blanding af madoplevelser, fornyelse og gode traditioner har bidt sig fast i aarhusianernes bevidsthed.
”Vi mærker simpelthen en kæmpe opbakning. Det gælder både fra gæsterne, der i rekordhøjt antal allerede har sikret sig billetter til årets festival, og de mange fødevarevirksomheder, madhåndvær- kere og foreninger, der står på tæerne af hinanden for at bidrage med spændende aktiviteter og unikke madoplevelser,” fortæller Anna Lund, direktør for FOOD-Aarhus og Food Festival.
Og årsagen er Anna Lund ikke i tvivl om.
”Det har helt fra begyndelsen været ambitionen, at Food Festival skal være et sted, hvor der er plads til fri leg og eksperimenter.
Det betyder, at der hvert år både er noget nyt og spændende at se frem til samtidig med, at de største succeser er blevet til tilbagevendende traditioner,” forklarer Anna Lund og fremhæver konkurrencerne Hotdog DM og Årets Cocktail som begivenheder, som gæsterne altid glæder sig til.
Send sanserne på eventyr
Gå på eventyr blandt Danmarks bedste drikkevareproducenter, når festivalområdet ‘Nordiske Dråber’, samler de dygtigste og mest ambitiøse mosterier, bryggerier, vinmagere og destillerier.
Her er der plads til både at nyde og nørde i det helt særlige håndværk og selvfølgelig møde ildsjælene bag de mange spændende produkter.
Se alle drikkevareproducenterne her.
Du må heller ikke snyde dig selv for en tur i ‘Spiseområdet’, som er placeret i et dejligt grønt område med masser af hyggelige siddepladser.
Her er der både noget til dig, der bare skal tankes hurtigt op, og til dig, der trænger til at sidde og hygge med en god snak og lidt ekstra godt på tallerkenen.
Her kan du bl.a. besøge Timm Vladimirs køkken, Pizza Boys og Restaurant Nogen. Se hele listen over spisesteder her.
Fredag og lørdag er der åbent i både Nordiske Dråber og Spiseområdet helt til kl. 20.30.
Du kan også tage en pause fra madboderne og nyde festivalens lækkerier, mens du lytter til kendte klassikere og autentiske jazz fortolkninger når aarhusianske Jacob Djursaa (guitar) og Hjalte Hviid (klaver) vil spille stemningsfuld musik i alt fra jazz, latin til pop.
De spiller i Gildesalen både fredag, lørdag og søndag. Se musikprogrammet her.

Hvad: Food Festival
Hvor: Tangkrogen
Hvornår: Fredag den 1. sep. kl. 13.00-19.00. Lørdag den 2. sep. kl. 10.00-19.00. Søndag den 3. sep. kl. 10.00-17.00
Entrébillet med forsalgsrabat kan købes lige her og og der er rabat til pensionister og studerende. Børn under 10 år gratis. Se hele programmet for Food Festival her.