Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Trænet af IS i Syrien: 28-årig kvinde tiltalt for at fremme terror

En 28-årig kvinde tiltales for hvervning, træning og fremme af terror samt ulovlig indrejse og ophold i Syrien.

Sagen står til at begynde ved Retten i Aarhus, hvor der er første retsdag den 15. december 2025.

Det meddeler Anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden har tiltalt den 28-årig kvinde for at have ladet sig hverve og træne til at begå terrorhandlinger samt fremmet virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat (IS).

Ifølge anklagen er det foregået i Syrien i en periode fra omkring 26. juni 2014 og frem til marts 2019, hvor kvinden angiveligt modtog træning i våbenbrug med henblik på at begå terrorhandlinger.

Der er også rejst tiltale for, at den 28-årige fremmede virksomheden for Islamisk Stat ved gennem sin tilstedeværelse at have bidraget til, at Islamisk Stat kunne opretholde og konsolidere sin position i området.

”Vi mener, at der er beviser for, at den 28-årige kvinde lod sig hverve og træne af Islamisk Stat, og at hun gennem sin tilstedeværelse som hustru til personer, der var aktive i Islamisk Stat, og som hjemmegående husmor til et mindreårigt barn også bidrog til at fremme virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat i konfliktområder i Syrien,” siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen, Statsadvokaten i Viborg.

Da kvinden kom til Danmark den 24. oktober 2024, blev hun anholdt. Det skete, efter Højesteret ved dom af 29. august 2024 besluttede, at kvindens søn skulle tilbydes bistand til evakuering fra Syrien sammen med sin mor.

Den 28-årige kvinde har efterfølgende været varetægtsfængslet, siden hun den 25. oktober 2024 blev fremstillet i grundlovsforhør.

Sagen er forhåndsberammet ved Retten i Aarhus med første retsdag den 15. december 2025.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.