Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

3 gode råd til lederen om at skabe mere trivsel

Af Annoncør

Som leder har du mange opgaver i hverdagen. Der er meget at forholde sig til, tage ansvar for og planlægge – alt fra administrative til personalemæssige emner. Sidstnævnte får ofte ikke lige så meget opmærksomhed, men som leder er det vigtigt, at du sætter fokus på trivsel i løbet af arbejdsdagen, så alle medarbejdere er glade for at møde ind hver dag.

Læs med her, hvor vi giver tre gode råd til at skabe en hverdag på arbejdspladsen med mere trivsel – både for dig som leder og for dine medarbejdere.

Arbejd på at udvikle dine lederevner

Der er meget at overveje, hvis du som leder ønsker at skabe en virksomhed med en hverdag, hvor alle trives. Første skridt er at kigge indad og overveje, hvordan du kan udvikle dine lederevner. Det er med til at give dig de bedste forudsætninger for at blive en god leder for dine medarbejdere.

Du kan blandt andet overveje noget som ledercoaching hos en erhvervspsykolog som Matzau.dk. Her får du rådgivning til, hvordan du kan udvikle dig som leder og på den måde blive en bedre leder for dine medarbejdere Du får redskaber og nye lederskabsmetoder, du kan benytte i hverdagen, større selvindsigt og mere selvtillid i din rolle.

Kommuniker mere og bedre med dine medarbejdere

En stor del af trivsel på arbejdspladsen er åben kommunikation. Dine medarbejdere skal føle, at de kan komme til dig, hvis der er noget, der trykker – og det kræver præcedens for afslappet, uhøjtidelig og åben kommunikation.

Hvis kommunikationen ikke er god mellem dig og dine medarbejdere, kan du hurtigt komme til at overse stresssymptomer, konflikter mellem medarbejdere eller træge, ineffektive arbejdsprocesser. Overvej derfor, hvad der kan gøres, for at styrke kommunikationen. Et godt sted at starte er de uformelle og positive situationer – gå forbi de forskellige teams og spørg ind til weekenden, spørg ind til trivsel i hverdagen, når I mødes ved kaffemaskinen eller gennemgår en opgave; lige meget hvad det er, lægger det op til positiv kommunikation, som med tiden gør det mere naturligt for medarbejderne at komme til dig med tungere emner.

Sørg for komforten med ergonomiske møbler, god kaffe og fredagshygge

Det sidste råd handler om de små ting i hverdagen. Måske virker de ikke vigtige, men de kan gøre en stor forskel på den generelle trivsel og opfattelse af arbejdspladsen. Som leder er det dit ansvar at skabe de bedste rammer – lige fra en kvalitetsrig kop kaffe fra en ordentlig kaffemaskine til sociale arrangementer, der lægger op til hygge og samvær.

Hav også fokus på komforten ved at spørge ind til særlige ergonomiske behov. Måske har én medarbejder brug for en særlig kontorstol, der støtter lænden, mens en anden er tilfreds med sin lænestol, men har brug for et ergonomisk tastatur og en god mus.

Samlet set viser et fokus på fysisk komfort, mentalt og socialt frirum i kaffepausen, til fredagshyggen eller til den ugentlige kagedag samt små forkælelser som en frisk, lækker frugtskål, en god kaffemaskine og lignende, at du tænker på dine medarbejderes ve og vel, og det er med til at skabe mere trivsel.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien