Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gik helt galt: Kvinde udgav sig for at være sin søster

politi-1024x684
Arkivfoto: presse-fotos.dk

En 31-årig kvinde forsøgte natten til fredag at snyde politiet.

Men det gik bestemt ikke efter planen.

Kvinden slap nemlig ikke ud af kniben, men endte i stedet med to sigtelser, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kunne ikke stave sit navn

Kl. 00.45 standsede en patrulje den 31-årige kvinde, der kom kørende under en rutinekontrol på Genvejen i Hasselager. 

Kvinden virkede meget nervøs ved politiets tilstedeværelse, og da hun blev bedt om at vise sit kørekort, meddelte hun, at hun desværre havde glemt det derhjemme. 

Hun oplyste med lidt besvær sit cpr-nummer, men hun kunne dog ikke huske de sidste fire cifre.

Hun havde samtidig store problemer med at stave sit navn rigtigt og svarede helt forkert på, hvor længe hun havde haft kørekort – og så blev betjentene for alvor mistænksomme. 

Gjorde afgørende fund

Patruljen kiggede lidt rundt i bilen og fandt et sygesikringsbevis med et andet navn på, end det bilisten havde oplyst. Hun holdt dog fast i, at hun havde opgivet rigtigt navn.

Først da betjentene fandt et pas med et vellignende foto af kvinden og samme navn som på sygesikringsbeviset, erkendte den 31-årige, at hun havde opgivet sin søsters navn. 

Den 31-årige har nemlig ikke kørekort, men det har søsteren. 

Miseren endte med, at den 31-årige fik en sigtelse for at køre uden førerret og en endnu en for at opgive falsk navn til politiet.

Og så måtte hun finde en anden måde at komme hjem på. 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.