Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pool, spa og skybar: 4-stjernet luksushotel åbner i Aarhus

Af Freja Dumont
Illustration af det kommende poolområde. Foto: Guldsmeden
Illustration af det kommende poolområde. Foto: Guldsmeden

215 værelser, pool- og spafaciliteter, konferencemuligheder samt en skybar.

Det er, hvad man kan forvente, når Guldsmeden Hotels nyeste hotelsatsning åbner i i det nye dynamiske og urbane samlingspunkt Sydhavnskvarteret i Aarhus, skriver hotellet i en pressemeddelese.

Det står klart efter, at Guldsmeden Hotels og A. Enggaard, der er ansvarlig for udviklingen af langt størstedelen af Sydhavnskvarteret, har underskrevet en aftale om et nyt hotel.

Hotellet kommer til at indgå i Guldsmeden Hotels´ ”Urban Eco Resort” koncept, som tilbyder en helhedsoplevelse inden for overnatning, signature køkken samt pool- og spa-faciliteter – alt sammen i luksuriøse og bæredygtige omgivelser.

Pool, spa og skybar: 4-stjernet luksushotel åbner i Aarhus
Illustration: Guldsmeden

Danskejet hotelkæde med rødder i Aarhus

Guldsmeden Hotels er en danskejet hotelkæde med i dag 10 hoteller fordelt på fire lande, et luksusresort på Bali og en udlejningsvilla i Sydfrankrig.

Bag kæden står ægteparret Sandra og Marc Weinert, der ser frem til udsigten til at endnu engang at åbne hotel i den by, hvor kædens første hotel blev drevet fra 1999-2021.

“Det er ingen hemmelighed, at Aarhus har en helt særlig plads i Guldsmedens hjerte. Det var her, vores første hotel åbnede i 1999, hvor Guldsmedgade gav os vores brand-navn.

Det var også her, vi lagde grunden til den helt særlige ånd med fokus på varmt værtskab, gennemført bæredygtighed og unikt design, som har skabt rammen om ophold for så mange glade gæster igennem de sidste to årtier.

Vi glæder os virkelig meget til at vende hjem til smilets by og til at tilbyde vores gæster en helt unik og bæredygtig luksusoplevelse i Sydhavnskvarteret, der bliver et nyt og spændende område i Aarhus.

Sandra og Marc Weinert.

Også hos A. Enggaard glæder man sig over aftalen med Guldsmeden Hotels, der ifølge salgs- og udviklingschef i A. Enggaard Peter Thorsgaard passer perfekt ind i Sydhavnskvarteret.

“Med Guldsmeden Hotels får Sydhavnskvarteret et hotel, der i kraft af sit helt særlige koncept med fokus på personlig service, kvalitet og ikke i mindst bæredygtighed passer rigtig godt ind i visionen for bydelen.

Samtidig har kæden et indgående kendskab til Aarhus, og vi er derfor meget tilfredse med at være nået til enighed om en aftale, der sammen med Sydhavnskvarteret kulturelle karakter med et rigt byliv og kreativ udfoldelse forhåbentlig kan styrke Aarhus som turist- og rejsedestination, siger han.

Pool, spa og skybar: 4-stjernet luksushotel åbner i Aarhus
Illustration: Guldsmeden

En bydel præget af kunst, kultur og social mangfoldighed

Det tidligere industriområde nord for Jægergårdsgade udvikles frem mod 2026 til en helt særlig og levende bydel med et pulserende erhvervsliv og præget af kunst, kulturproduktion, bevægelse og ikke mindst social mangfoldighed.

Bygningen, som det nye Guldsmeden-hotel rykker ind i, vil også huse blandt andre spillestedet Train og bliver derfor et vigtigt omdrejningspunkt for bydelens liv.

Derfor opføres bygningen efter en ambitiøs designlinje, der skal komplementere bydelens nye udtryk, fortæller Peter Thorsgaard:

“Selve bygningen bliver opført med en unik identitet og arkitektur som bidrager til det moderne og urbane udtryk, der skal kendetegne hele Sydhavnen.

Derudover er det vores ambition at bygningen bæredygtighedscertificeres ud fra DGNB-standarden.”

Det forventes, at de første gæster kan booke værelser fra foråret 2026.

Del artikel

Andre læser også