Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere anholdt i Aarhus Lufthavn: Politiet fandt 88 kilo narko i deres kufferter

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Opdatering: De 3 personer blev varetægtsfængslet i 4 uger. De nægtede sig skyldige. Ingen af dem kærede kendelsen, skriver Østjyllands Politi i et tweet.

Onsdag gjorde politiet et opsigtsvækkende fund i Aarhus Lufthavn.

Det har nu ført til, at Østjyllands Politi i dag kl. 8.30 fremstillede 3 personer i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Der er tale om en 30-årig kvinde, en 43-årig mand – begge fra Bulgarien – og en 39-årig mand, der er somalisk statsborger, som er sigtet for at have indført ca. 88,5 kilo khat med henblik på videreoverdragelse.

De 3 personer blev sammen med en 40-årig mand anholdt onsdag morgen i Aarhus Lufthavn, efter de var kommet med fly fra Uganda via København, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kunne ikke åbne kufferter

Anholdelserne skete efter et tip fra Toldstyrelsen, der havde mistanke om, at den bulgarske kvinde og mand havde stoffer i kufferterne.

I lufthavnen ventede betjente fra politiets Udlændinge- og Grænsekontrolssektion og medarbejdere fra Toldstyrelsen, og de trak manden og kvinden til side og bad dem om at åbne deres kufferter.

De 2 forklarede imidlertid, at de desværre ikke kunne åbne kufferterne, da de ikke havde nøgler til dem.

Derfor blev kufferterne åbnet på anden vis, og det viste sig, at der i hver lå ca. 44 kilo khat.

Allerede inden anholdelsen af de 2 bulgarere havde betjente på stedet fået øje på 2 mænd på 39 og 40 år, der stod og ventede i lufthavnen.

Mistanken blev forstærket

Betjentene fik mistanke til, at mændene havde forbindelse til de 2 bulgarere, og mistanken blev forstærket, da mændene havde meget svært ved at forklare, hvad deres ærinde i lufthavnen var.

Under en visitation af de 2 mænd fandt politiet flere beskeder og dokumenter, der indikerede, at de havde forbindelse til bulgarerne.

Ud fra fundene og de efterfølgende afhøringer vurderede politiet, at de anholdte i forening havde aftalt at smugle den store mængde khat ind i landet, og at det var planen, det skulle sælges videre.

Anklagemyndigheden vurderede, at der var grundlag for at fremstille 3 af de anholdte i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, mens den 40-årige mand blev løsladt – han er dog fortsat sigtet i sagen.

Fakta om khat:

  • Khat er en plante, som indeholder stoffer med en amfetaminlignende rusvirkning, dog i mildere grad. Ruseffekten opnås ved at tygge bladene.
  • De virksomme stoffer findes i blade fra khat-træet (Chatua edulis). Træet bliver 5-8 meter høj og har 5-10 cm lange og 1-4 cm brede blade. Disse træer dyrkes overvejende på den arabiske halvø og i Nordøstafrika.
  • Tygning af khat er særligt udbredt i Yemen, Somalia, Etiopien, Kenya, Madagaskar, Tanzania og Sudan. I Danmark regnes khat som et narkotikum. Brugen af khat er ca. 3 gange så udbredt blandt mænd som blandt kvinder.
  • Rusen skyldes, at khat indeholder de euforiserende stoffer cathinon, cathin og norefedrin. I 1980 erklærede WHO khat for et narkotikum. I 1993 blev det forbudt i Danmark.

Kilde: Sundhed.dk

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.