Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

73 år og fuld af fart: 40-års jubilar i Salling Group har ingen planer om at stoppe

I 40 år har Søren Vestergaard hver dag kørt fra hjemmet i Tilst til Salling Groups lager i Højbjerg. I fire årtier har han været en vigtig brik i at modtage varer og få dem ekspederet ud til varehusene, og i alle 40 år har han været glad for sit arbejde. Faktisk så glad, at han trods en alder på 73 år endnu ikke har besluttet sig for, hvornår han vil gå på pension. 

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

“Det er faktisk lidt utroligt. Det havde jeg ikke regnet med. Det var min svoger, der skaffede mig jobbet i sin tid. Jeg havde ellers sagt, at jeg ikke skulle til Dansk Supermarked (som Salling Group hed dengang), men jeg har været så glad for det, at jeg stadig er her 40 år senere,” siger Søren Vestergaard, som kan fejre sit jubilæum 14. april.

Udover gennem årene at have haft en lang række gode kolleger og været glad for at gå på arbejde, har han også mødt sin kone i Salling Group. 

“Vi har begge været tillidsrepræsentanter, og så mødte vi hinanden på diverse kurser og møder, og hun har faktisk også haft 40-års jubilæum og er også på lageret – dog vedhovedkontoret i Årslev,” fortæller Søren Vestergaard, der i sin tid rykkede fra København til det jyske. 

Højt tempo på og udenfor jobbet

Gennem sine 40 år på lageret har han haft forskellige funktioner og også været med til at opbygge højlageret i Højberg, da det kom til i sin tid. 

Trods det at Søren Vestergaard har passeret de 70 år, har han ikke umiddelbart lyst til at stoppe med at arbejde eller gå ned i tid for den sags skyld. 

“Da jeg blev 70 år, var en af mine kolleger 72 år. Jeg sagde, at jeg ville overgå ham. Da jeg så blev 72 år, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville have mit 40-års jubilæum med, og nu er jeg på vej mod de 74 år, og har egentlig ingen planer om at stoppe,” griner jubilaren. 

Søren Vestergaard er fuld af energi – både på jobbet og i privatlivet. Når han ikke er med til at få det hele til at spille på lageret, er han spejderleder sammen med sin kone, og det har de været i mange år. I dag er de i spidsen for familiespejder i DDS – De Blå Spejdere i Tilst. 

“Jeg er i øvrigt nærmest aldrig syg. Jeg har haft under en håndfuld sygedag, siden jeg begyndte for 40 år siden,” fortæller han. 

At han er en stabil medarbejder, kan hans afdelingschef, Murat Simsek, kun bekræfte. 

“Han er aldrig syg eller fraværende, og hver dag kommer han en time før, han skal møde for at drikke en kop kaffe. Søren Vestergaard er en god medarbejder, som er meget ærekær. Han er virkelig firmaets mand – og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at mangle ham, når han går på pension,” siger han. 

Der er heller ingen tvivl om, at Søren Vestergaard er vellidt hos sine kolleger, også selv om der nogle gange kan være sproglige udfordringer. På lageret taler de rigtig meget engelsk, og det er lidt vanskeligt for jubilaren. 

“Jeg vil altid gerne hjælpe mine kolleger, men jeg er ikke særlig god til engelsk. Vi kommer langt med tegnsprog, og ellers har vi den her,” siger Søren Vestergaard med et grin og hiver sin mobiltelefon frem. 

Han fejrer sit jubilæum på lageret i Højbjerg i selskab med venner, kolleger og familie fredag 17. april.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.