Stort udslip: 400 liter diesel løbet ud i Aarhus
Et større udslip af diesel har mandag morgen fundet sted i et lukket område ved Logistikparken i Aarhus.
Her er cirka 400 liter diesel løbet ud fra dieseltanken på en lastbil.
Det fortæller Østjyllands Brandvæsens operationschef, Anders Jensen, til TV 2 Østjylland.
Udslippet stammer altså fra en lastbil, hvor der er slået hul på dieseltanken.
Hvordan det er sket, melder historien dog ikke noget om.
Læs også: Tager hul på sidste fase: Nu lukkes tilkørsel ved Aarhus i flere uger Østjyllands Brandvæsen var til stede i morgentimerne for at få styr på situationen og suge de store mængder diesel op.
I forbindelse med oprydningsarbejdet måtte flere kloakker i området lukkes.