Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter tragiske ulykker: 400 meter hegn sættes op langs havnen

Af Jonathan Sten Drivsholm

Midlertidige hegn har på det seneste været opsat flere steder langs havnen i Aarhus, men inden længe veksles de til permanente.

Det skriver Teknik og Miljø, Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

De nye permanente hegn vil især dække kajkanten fra Dokk1 til Bestseller og promenaden ved havnebadet.

I alt vil der blive sat 400 meter hegn op, hvoraf de første monteres på hjørnet af Inge Lehmanns Gade ved Bestseller på mandag.

Det var netop her, en 29-årig mand blev fundet død i januar.

Behov for yderligere tiltag

Teknik og Miljø har afsat ca. 4 mio. kr. til at øge havnesikkerheden. Udover hegnene går pengene til flere redningsstiger og kameraer langs flere havnen.

”Vi har allerede iværksat en lang række tiltag, men de gennemgange, som vi har foretaget i samarbejde med bl.a. beredskab, politi og TrygFonden, viser, at der er behov for yderligere tiltag. Vi har ikke mulighed for at finansiere tiltagene alene i Teknik og Miljø.

Der er derfor behov for, at byrådets øvrige partier viser velvilje ved de kommende budgetforhandlinger og afsætter flere midler, så det bliver muligt at komme helt i mål med alle anbefalinger, så det bliver endnu mere trygt at færdes langs å og havn,” lyder det fra rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang.

Ifølge Århus Stiftstidende er 10 personer druknet i Aarhus de seneste fem år.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.