Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter knivstikkeri i Aarhus: 42-årig sigtet for forsøg på manddrab

Af Jonathan Sten Drivsholm
Gerningsstedet ved Hammershusvej i Aarhus V den 9. november. Foto: Presse-fotos.dk
Gerningsstedet ved Hammershusvej i Aarhus V den 9. november. Foto: Presse-fotos.dk

I dag kl. 14.15 bliver en 42-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Han er sigtet for forsøg på manddrab, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Nærmere bestemt er den 42-årige sigtet for – sammen flere andre gerningsmænd – at have overfaldet to mænd ud for en adresse på Hammershusvej i Aarhus V.

Ung mand var i livsfare

Overfaldet skete om aftenen torsdag den 9. november, hvor både en 24-årig og en 22-årig mand blev stukket adskillige gange med et våben.

Den 24-årige mistede en del blod og var i livsfare. Kun på grund af akut efterfølgende behandling overlevede han overfaldet.

Den 22-årige mand fik også flere læsioner, men han var dog ikke i livsfare. 

Mødte selv op på politigården

Østjyllands Politi satte hurtigt og massivt ind, da anmeldelsen om overfaldet kom.

Der blev foretaget en række tekniske undersøgelser på stedet, hvor også flere vidner blev afhørt.

En enkelt person blev anholdt samme dag, men han blev siden løsladt, da der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. 

Efterforskningen af sagen ledte politiet på sporet af den 42-årige, der i et stykke tid har været eftersøgt af politiet.

Han meldte sig selv tirsdag morgen på politigården i Aarhus, hvor han blev anholdt og sigtet.

Del artikel

Andre læser også