Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Træer og buske plantes: 43 nye skove skyder op i Danmark

7a76c379-e428-4bb8-81b1-c3e2c6ba4fc7
Nye klimarobuste skove med mange forskellige træer og buske skal plantes rundt om i landet. Foto: Klimaskovfonden

567 hektar ny skov er på vej i Danmark.

Hektarene er fordelt ud på 43 nye skove, som bliver til virkelighed, efter Klimaskovfonden har givet tilsagn om at finansiere skovrejsning hos jordejere rundt om i landet, der nu kan komme i gang med at omlægge deres arealer.

Der er tale om blandede skove med både løvtræer og nåletræer samt skovbryn med blomstrende træer og buske til at tiltrække fugle og insekter.    

Det skriver Klimaskovfonden i en pressemeddelelse.

90 hektar i Midtjylland

De 43 nye skove er godt fordelt i landet og dækker over områder i 31 forskellige kommuner.  

De fleste tilskud gives til private jordejere, men også tre kirker og en enkelt kommune har fået tilskud til skovrejsning. 

På Sjælland kommer der cirka 116 hektar skov, mens der i Midtjylland er udsigt til knap 90 hektar og 40 hektar i Nordjylland.  

Især på Fyn tager skovrejsningen fart. 

Omkring 240 hektar ud af de i alt 567, der er givet tilsagn til i denne omgang ender nemlig på Fyn.  

Rejser største skov til dato 

De 43 nye skove har en gennemsnitlig størrelse på lidt over 13 hektar, men en skiller sig ud.

Holmehave på Fyn bliver nemlig den største skov, Klimaskovfonden nogensinde har givet tilsagn til med sine knap 140 hektar.  

Om Klimaskovfonden

Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark.

Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark.

Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.

Projektet skal være med til at sikre drikkevandet i området.

Netop samspillet mellem skovrejsning og andre samfundsmæssige hensyn står centralt for Klimaskovfonden, når der skal gives tilsagn til ny skov.  

“Jo større skove vi rejser, desto bedre er det for naturen, og i dette tilfælde også for drikkevandet.

Når vi rejser skov i områder med drikkevandsinteresser, er vi samtidig med til at sikre, at der hverken sprøjtes eller gødes i området.

Dermed sikrer vi, at det grundvand, der dannes her, er helt rent,” siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden. 

Se Danmarkskortet med alle skovprojekter

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.