Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bøderegn: 44 bilister kørte med mobilen i hånden

Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Der var nok at se til, da betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion torsdag eftermiddag og aften var på endnu en færdselsindsats i det vestlige Aarhus, hvor omfanget af sager med brug af håndholdt mobil desværre overraskede særligt negativt.

Hele 44 forskellige trafikanter blev således sigtet for i løbet af få timer i området at gøre brug af mobiltelefonen bag rattet. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

”Jeg må ærligt indrømme, at jeg bliver en smule skræmt over, hvor mange sager vi ser med bilister og andre trafikanter, der anvender deres mobiltelefon under kørslen.

Det kan virke en smule ufatteligt, at så mange mennesker ikke virker til at have forstået alvoren af situationen – og vi ser desværre tit, at uopmærksomhed er involveret i de fleste og mest alvorlige færdselsuheld. Lad mobilen være, når du kører bil,” siger politikommissær Amrik Singh Chadha fra Østjyllands Politis Færdselssektion i pressemeddelelsen.

18-årig uden kørekort i fars bil

Foruden de mange sigtelser for brug af håndholdt mobiltelefon fik en patrulje omkring kl. 19.00 øje på en bilist på Holmstrupgårdvej i Brabrand, der kom kørende i høj fart og blev målt til at køre en del hurtigere end den tilladte hastighed på stedet.

Færdselspatruljen kørte derfor efter bilen for at komme i kontakt med føreren, og da de blå blink blev tændt, var føreren hurtig til at standse.

I mellemtiden var føreren dog hoppet om på bagsædet, men den 18-årige mand måtte dog alligevel erkende, at han rigtigt nok havde kørt bilen, til trods for at han ikke havde fået kørekort.

Bilen havde den 18-årige mand lånt fra sin far, som ved et opkald kunne bekræfte historien – men da faderen selv var eftersøgt af politiet i forbindelse med en anden verserende sag, havde han ingen interesse i at komme til stedet og overtage bilnøglerne. Der blev i stedet sendt en bekendt, som havde et gyldigt kørekort og fik lov at køre bilen væk fra stedet.

Den samlede færdselsindsats bød på følgende sigtelser til i alt 74 forskellige trafikanter:

  • 44 x håndholdt mobiltelefon (klip)
  • 1 x fremkørsel for rødt lys (klip)
  • 2 x hastighed (klip)
  • 6 x fuldt stop ej respekteret (klip)
  • 1 x vigepligtsforseelse (klip)
  • 3 x kørsel uden førerret
  • 1 x kørsel i frakendelsestiden
  • 5 x kørekort ej medbragt
  • 4 x overladelse af køretøj til person uden kørekort 
  • 4 x manglende sele
  • 1 x ulovlig standsning/parkering
  • 4 x fejl og mangler
  • 1 x registreringslov, vedr. anvendelse af faste prøveskilte
  • 1 x kørekort-bkg. 
  • 1 x konstruktiv ændret lille knallert, +43 km/t
  • 1 x anvisninger ej efterkommet, eftersættelse af el-løbehjul
  • 1 x udstyrs-bkg. (ulovligt el-løbehjul med en tophastighed på ca. 100 km/t, beslaglagt)
  • 1 x særlige regler for el-løbehjul
  • 1 x el-løbehjul uden hjelm
  • 1 x cykel på fortov

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.