Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus

Af Freja Dumont

Skal man tro DMI’s prognoser, går vi en solrig og varm uge i møde med helt op til 30 grader.

Og det betyder selvfølgelig masser af iskaffe til at køle sig ned på i solskinsvejret.

Den simple men delikate forfriskende drik består normalt af isterninger, (sød)mælk, et kaffeshot og et lille skud sirup.

Vi har dog også fundet nogle anderledes varianter i denne guide – bl.a. udgaver med Baileys og Nutella. Mums!

Læs med her og bliv inspireret til, hvor du skal svinge forbi, når lysten til iskaffe melder sig.

Go’ Kaffe

Hos Go’ Kaffe kan du både få din iskaffe fra den hyggelige lille kaffebar på Ingerslevs Boulevard eller i butikken ved Emil Vetts Passage.

Stedet er populært blandt de kaffe-glade aarhusianere, og det er ikke uden grund. Go’ Kaffe brygger nemlig kaffe på bønner af højeste kvalitet, hvilket også kommer til udtryk i stedets iskaffe, som har en rig smag af kaffe.

Hvor: Vestergade, Emil Vetts Passage 7 og Ingerslevs Blvd. 2A
Pris: 35 kr.


Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus
Fryden Kaffebar

Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i AarhusBliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i AarhusFryden Kaffebar

Bag den turkisblå facade med de store vinduespartier på Mejlgade 40 ligger hyggelige Fryden Kaffebar.

På Fryden får du en dejlig afstemt kaffesmag og masser af mælk, så den smager godt til sidste tår og aldrig bliver for intens.

På anbefaling fra Cecilie, der har stedet, fik vi hasselnøddesirup i vores iskaffe, hvilket gav et dejligt twist af brændt nøddesmag – og det kan vi altså anbefale!

Hvor: Mejlgade 40 i Aarhus C
Pris:
40 kr.


Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus
Spiselauget

Spiselauget

Hos Spiselauget kan du få en helt original iskaffe med enten vanilje-, karamel- eller hasselnødsirup til kun 45 kroner.

Er du i humør til at spice din iskaffe en lille smule op med et shot Baileys, kan det lade sig gøre for kun 15 kroner ekstra.

Dét er altså værd at tage med i overvejelserne, når du skal på jagt efter din næste iskaffe, hvis du spørger os.

Hvor: Godsbanen, Skovgaardgade 8
Pris: 45 kr. og 60 kr. med Baileys.


Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus
Bills Coffee

Bills Coffee

Hos Bill’s Coffee i Vestergade laver de rigtig god kaffe, og du kan få alt fra Cortado til Flat White med på farten.

Du kan selvfølgelig også få deres islatte to go til de lunere dage, som kan forsødes med både vanilje-, hasselnød- eller karamelsirup.

Hvor: Vestergade 58
Pris:
45 kr.


Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus
Street Coffee

Street Coffee

Da vi spurgte vores følgere på Instagram, hvor vi skulle gå hen for at få byens bedste iskaffe, var manges svar: Street Coffee!

Og vi må erklære os enige i, at du her får en rigtig god, dejlig rund iskaffe på kaffebaren, som ligger hele tre forskellige steder i byen.

Pris: 44 kr. 
Hvor:
Vestergade 52, Brammersgade 15, Bassin 7


Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus
Normal

Normal

Hvad er bedre end en frisklavet islatte? Måske en frisklavet islatte, som ikke koster det hvide ud af øjnene.

Det kan du få hos Kaffebar’ Rolig, som ligger i forlængelse af Normal-butikken på Strøget.

Her får du nemlig en udmærket iskaffe – og alle mulige andre slags kaffer – for kun 12 (!) kroner. Skal du have et ekstra espressoshot eller et skud sirup i koster det 3 kr.

Hvor: Søndergade 39
Pris: 12 kr.


Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus
Hammans, Emma 1990

Hammans, Emma 1990

Du kender garanteret Hamanns, Emma 1990 for stedets lækre – og ikke mindst æstetisk flotte – bagværk.

Men du kan altså også få en iskaffe to go med fra det lille hyggelige bageri på Gammel Munkegade.

Er du vild med den krydrede smag i en chailatte, kan du hos Hammans få en iskaffe med chaisirup i – lækkert og anderledes.

Hvor: Hamanns, Emma 1990, Gammel Munkegade 5
Pris: 35 kr.


Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus

Zanders

Hos Zanders på Klostertorv kan du både drikke øl til ud på natten OG nyde en iskaffe i formiddagssolen.

Og det er ikke bare en almindelig iskaffe, de tilbyder på stedet.

Ejeren bag stedet, Marie Zander, har nemlig udviklet den ultimative iskaffe bestående af de klassiske elementer som isterninger, mælk og selvfølgelig et espresso-shot … oooog Nutella!

Og vi snakker hverken billig, fake Nutella eller sirup med chokolade og hasselnøddesmag.

Vi snakker helt vaskeægte Nutella. Kom selv forbi den hyggelige bar og prøv det nye sommerhit.

Hvor: Klostertorv 5
Pris: 50 kr.


Bliv kølet ned i varmen: 9 steder med iskaffe i Aarhus
La Cabra

La Cabra

La Cabra er kendt for deres kaffebønner, som de selv rister, og de bruges på flere kaffebarer verden over.

Her får du en iskaffe med en mild kaffesmag, som formentlig vil falde i de flestes smag.

Dertil laver La Cabra noget af byens bedste brød, som man jo med fordel kan købe med, når man skal have sin iskaffe!

Hvor: Graven 20 og Borggade 4F
Pris: 45 kr.

Del artikel

Andre læser også