5 kæmpe fordele ved elgulvvarme


Overvejer du at installere elgulvvarme derhjemme – enten bare i badeværelset eller i flere rum? Så er du landet det rette sted. I denne artikel ser vi nemlig på de 5 kæmpe fordele, du kan se frem til med elgulvvarme i din bolig.
Lunt og behageligt gulv
Elgulvvarme giver et varmt, behageligt gulv, så du kan sagtens gå rundt i strømpefødder eller bare fødder – og det gælder hele året rundt. Det er altså slut med at skulle have sutsko på for at gå rundt indenfor. Det er også en kæmpe komfort, når man har en baby, der lige er begyndt at kravle, så han eller hun ikke får kolde ben, fødder og hænderne ved at lege på gulvet.
Hurtigere og mere jævn varme
Elgulvvarme sikrer dog ikke kun et varmt gulv. Det sikrer faktisk også et mere jævnt opvarmet rum på kortere tid. Når varmen kommer fra gulvet, spreder den sig hurtigere og mere jævnt og behageligt ud i rummet end det f.eks. er tilfældet med radiatorer. Det betyder også, at du faktisk kan slippe afsted med at have varmen tændt i kortere tid, men opnå samme resultat, som med radiatorer, der er tændt i døgndrift.
Billigt og nemt at installere
Elgulvvarme er generelt en nem og billig løsning. Hvis du har hænderne godt skruet på, kan du nemlig selv lægge elgulvvarme med enten varmekabler eller varmemåtter, som du kan købe billigt hos Dansk Elgulvvarme. Elgulvvarme kan også lægges ovenpå et eksisterende gulv, så du behøver ikke engang bryde gulvet op for at lægge elgulvvarme. Det fylder meget lidt i højden, og så kan du bare lægge det nye gulv ovenpå uden problemer. Du sparer altså en masse tid og kan nærmest helt undgå de ellers dyre håndværkeromkostninger.
Mere indretningsfrihed
I mange tilfælde kan radiatorerne gøre det svært at indrette et lokale. Man må nemlig som bekendt ikke have store møbler stående foran radiatorerne. Det gør det især svært at indrette små lokaler som f.eks. børneværelser. Når varmen ligger i gulvet, er der dog ingen irriterende radiatorer i vejen og ingen begrænsninger for indretningen. Du bestemmer så selv, hvor sengen, sofaen eller skabet skal stå.
Praktiske formål
Uanset om du har børn i vuggestue-, børnehave- eller skolealderen, så kan det være en kæmpe fordel med elgulvvarme, især i enten bryggerset eller på badeværelset. Det er nemlig en helt ideel måde at få tørret f.eks. flyverdragter, gummistøvler, hat, handsker og lignende til næste dag. Det kan ellers være svært at få tøjet klar fra den ene dag til den anden, og i så fald skal man have fat i flere flyverdragter og flere gummistøvler, så barnet er klædt ordentligt på.