Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt markant værk: 5 meter høj mælkebøtte er skudt op i Aarhus

55278590410_4308e142e7_b

En overdimensioneret mælkebøtte i bronze, der spejler universitetets liv, naturens styrke og den nye generations mod til at bryde frem.

Sådan lyder beskrivelsen af det nye værk i Aarhus Universitetsby, som den danske kunstner Maria Rubinke står bag.

Snart løfter Aarhus Universitet og FEAS1 sløret for den nye offentlige skulptur ved navn A Dandelion’s Odyssey.

Bronzeskulpturen måler 5,5 meter og spreder små støvdragere rundt omkring på Universitetsbyens areal, hvor den inviterer til at opleve kunsten i fællesskab.

Den afsløres i forbindelse med H.M. Kong Frederik 10.s indvielse af den nye Aarhus Universitetsby torsdag den 21. maj. 

Billede på styrke og bevægelse

Maria Rubinke står også bag offentlige værker som den fire meter høje bronzedør på Restaurant Alchemist, den omtrent lige så høje isbjørn i marmor på Horsens havn samt den populære frøbænk i Tivoli.

Om Maria Rubinke

Maria Rubinke (f. 1985) er en dansk kunstner. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Skolerne for Arkitektur, Design og Konservering, Institut for Glas og Keramik (2008) og har gennem de seneste år etableret en markant og genkendelig skulpturel praksis.

Maria er opvokset i en lille landsby på Fyn, hvor hun tidligt udviklede en stærk forbindelse til naturen omkring sig – en forbindelse, der fortsat er en central drivkraft i hendes arbejde.

Hun arbejder primært med bronze og marmor og er kendt for at være dybt involveret i hele den kunstneriske proces – fra de første skitser til den endelige formgivning af skulpturen.

Om det nye værk siger Maria Rubinke:

“Jeg ønsker at skabe et værk, der fortæller om det at vokse – om at være vild med vilje og have modet til at bryde frem og finde sin egen retning.

Mælkebøtten rummer for mig også noget genkendeligt og næsten nostalgisk; de fleste har et forhold til den.

Den er et billede på styrke og bevægelse – og på, hvordan det mindste kan få betydning langt ud over sit udgangspunkt.”

Nyt markant værk: 5 meter høj mælkebøtte er skudt op i Aarhus
Maria Rubinke i skabelsesprocessen. Foto: Molly Grønberg

Et værk med overraskelser

Jo tættere man bevæger sig på skulpturen, desto flere detaljer træder frem. En mariehøne skjuler sig under et blad, mens en skrubtudse klamrer sig til stilken.

Værket gemmer på små fortællinger og overraskelser, der gradvist åbenbarer sig i mødet med skulpturen.

“Kunstudvalget i FEAS er særligt begejstrede for, at skulpturens kraftfulde facon står i kontrast til de skrøbelige frø.

Som symbol på de studerende, der skal spredes ud i verden med deres viden som en beskyttende faldskærm”, siger Anita Bentzen, projektchef for FEAS.

A Dandelion’s Odyssey er skabt med ønsket om at vække glæde, nysgerrighed og begejstring hos de studerende og besøgende i Universitetsbyen.

Mælkebøtten skal være et symbol på drivkraften til at vokse, trodse omgivelserne og finde sin egen vej.

Samtidig peger værket på nødvendigheden af at skabe mere plads til naturen – og til en ny generation, der skal have rum og ro til at gro og folde sig ud.

Nyt markant værk: 5 meter høj mælkebøtte er skudt op i Aarhus
Foto: Liv Rohde // AU Foto

Den offentlige åbning foregår fredag 22. maj fra 13:00-18:00 i Universitetsbyen til et brag af en åbningsfest med koncert, rundvisninger, åbent hus, foredrag, filmvisninger og meget mere.

Arrangementet er gratis og man kan tilmelde sig lige her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.