Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus Motion: Giver 64.514 kroner til De Danske Hospitalsklovne

Af anders@sommersangdigital.dk

Når 47.000 mennesker putter deres tomme flasker og dåser i de opstillede pantkasser til DHL Stafetten, så batter det. I alt blev der til DHL Stafetten 2017 samlet pant ind for 40.124 kr.

 

 

Aarhus Motion havde sendt deres maskot Birdy en tur på børneafdelingen på Skejby Sygehus for at overrække donationen til hospitalsklovnen Luna. Hendes første indskydelse var at købe vingummi for alle pengene. Efterfølgende lovede hun dog, at pengene nok skulle blive brugt til flere ’svætre’ og ’kusvimer’ (red.: flere hospitalsklovne) på hospitalsgangene.

 

Udover bløde krammere og high fives delte Birdy både medajler og bamser ud til alle de seje børn på afdelingen. Han fik hjælp af Eva, en af de indlagte børn, der i sin kørestol suste i forvejen og tjekkede, om der var nogen hjemme på stuerne.

 

Donationen indeholdt ikke kun pant fra DHL Stafetten. Til name it Børneløbet i juni gik en del af tilmeldingsgebyret til at støtte det gode formål, og det blev i alt til 24.390 kr.

Josefine var glad, da hun skulle udskrives. Hun nåede lige at få et kram, en bamse og en medalje med på vejen.
Josefine var glad, da hun skulle udskrives. Hun nåede lige at få et kram, en bamse og en medalje med på vejen.

 

De Danske Hospitalsklovne arbejder på at gøre dagligdagen for både børn og pårørende på de danske børneafdelinger mere overskuelig ved for en stund at lette sorgen og måske give plads til et smil.

Eva, Luna og Aarhus Motions maskot, Birdy.
Eva, Luna og Aarhus Motions maskot, Birdy.

 

Del artikel

Andre læser også