Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hyggelig aften ude: 7 gode vinbarer i Aarhus

Af Freja Dumont
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Vinbarerne rundt omkring i det aarhusianske blomstrer op, og der kommer hele tiden nye til.

Måske ved du allerede, at Pinot Noir eller Shiraz er en sikker vinder, når du skal nyde et godt glas. Eller måske skal du ud at udforske nye smage?

Lige meget hvad, så er det altid hyggeligt at mødes over et lækkert glas vin omgivet af intimitet og professionel betjening, der kan guide dig i vinens verden.

I denne artikel har vi samlet 7 hyggelige vinbarer i Aarhus.

Hyggelig aften ude: 7 gode vinbarer i Aarhus

Den Fede Drue

På Toppen af Nicolinehus finder du Den Fede Drue, som er Aarhus’ nye hyggelige vin- og cocktailbar.

Her kan du nyde alt fra et godt glas vin til en klassisk cocktail i enestående rammer med en udsigt over hele byen.

Hos Den Fede Drue kan du gå på opdagelse i over 3700 forskellige vine, hvoraf 55 er på glas, og med stedets online vinkort kan du nemt søge efter dine foretrukne typer, distrikter og druer.

Vinbarens sommelier står altid klar til at guide dig, hvis du farer vild blandt de mange vine.

Læs mere om Den Fede Drue her.

Hvor: Dagmar Petersens Gade 62, 10, 8000 Aarhus


Hyggelig aften ude: 7 gode vinbarer i Aarhus

Jysk Vin Vinbar

Jysk Vin Vinbar er en af byens større vinbarer med plads til alle. 

I vinbarens velindrettede lokaler kan du sidde og nyde dejlige vine fra det store vinkort, som indeholder mere end 400 vine, hvoraf mindst 175 vine kan købes på glas.

Ønsker du at sidde udenfor, kan du i sommerhalvåret slå dig ned på pladserne foran vinbaren og nyde det summende liv på Vestergade, ligesom du kan sætte dig om i vinbarens hyggelige, lukkede brostensbelagte baggård.

Jysk Vin Vinbar tilbyder også tapasanretninger, snacks og charcuterie som bl.a. kan indeholde oliven, ost, pølse, lufttørret skinke og specialbrød.

Flere gange i måneden arrangeres der LIVE musik, vinsmagninger og lignende aktiviteter. Hold dig orienteret om disse arrangementer lige her.

Der tilbydes ligeledes virksomhedsarrangementer, hvor det er muligt med eksempelvis vinsmagning og tapas. 

Læs mere om Jysk Vin Vinbar her.

Hvor: Vestergade 3, 8000 Aarhus


Hyggelig aften ude: 7 gode vinbarer i Aarhus

Vin & Petanque

Hos Vin & Petanque i hjertet af Aarhus, kan du tage et slag petanque på byens eneste indendørs petanquebaner.

Det hyggelige sociale spil og den afslappende atmosfære er ideelt til en date, polterabends- og firmaarrangementer eller bare til et godt glas vin. 

Der er fokus på kvalitetsvine til fornuftige priser med mere end 200 forskellige vine og priser fra 45 kr. til 1600 kr. per glas, skulle der gerne være noget for enhver.

Hver måned vælger vinbaren et nyt land at sætte fokus, så der sker altid noget nyt og spændende. 

Det er også muligt at få lidt at spise f.eks. lidt lette snacks eller et helt måltid som stedets tapas.

Som med Vin & Petanques vine, er deres tapas også valgt med fokus på kvalitet, og de får bl.a. kød fra Troldgaarden, oste fra Arla Unika og friskbagt brød fra DavidBreadHead.

Læs mere om Vin & Petanque her.

Hvor: Østergade 31, 8000 Aarhus


Hyggelig aften ude: 7 gode vinbarer i Aarhus

Plan B Vin og Tapas

Plan B er en hyggelig vinbar beliggende på Fredens Torv midt i byen tæt på restauranter, teatre og spillesteder.

Alle vine serveres på glas, og der er altid 60-70 forskellige vine at vælge imellem. Prøv f.eks. sæsonens vine, hvide eller røde, hvor du får tre smageglas.

Glassene er forsynet med info-tags om vinene, så du bliver lidt klogere på det, du smager. Hvis du vil teste din viden om vin, skal du bede om et glas Mystery Wine.

Et populært koncept hvor Plan B vælger en tilfældig vin fra kortet, og kan du gætte hvilken, er det gratis .Hvis ikke, betaler du den laveste  glaspris på kortet. Så der er intet at tabe.

Er du til det mere sikre, er der et spændende Kultkort med mange af verdens store vine. Opus 1, Flor de Pingus, Tignanello og Gaia – blot for at nævne et par stykker.

Og de fås selvfølgelig alle på glas.

Ud over masser af spændende vine serverer Plan B en tapas-tallerken med charcuteri og oste fra Grand Fromage. Du kan nyde vinen og maden inde eller ude. 

Der er 80 siddepladser både indenfor og ude – og sol hele dagen (hvis den skinner)

Læs mere om Plan B her.

Hvor: Fredens Torv 2, 8000 Aarhus


Hyggelig aften ude: 7 gode vinbarer i Aarhus

Mas Vino

I en baggård, bag en anden baggård, i Klostergade, ligger MasVino Vinbodega.

En vinbodega, et spisested og en bar der er så hyggelig, at man ikke har lyst til at forlade den igen.

Hos MasVino får du glimrende vin, god og tilstedeværende betjening og fair priser. MasVino er helt uformel med afslappet og jordnær stemning.

Vinbaren afholder månedligt vinsmagning, både for de som er nye i vinverdenen og de mere garvere vindrikkere.

Mas Vino er en del af Food Family Group, som bla. også er indehavere af: Kolo, LULA, Spiselauget og en håndfuld flere aarhusbaserede spisesteder.

Læs mere om Mas Vino her

Hvor: Klosterport 4b, 8000 Aarhus C

Hyggelig aften ude: 7 gode vinbarer i Aarhus

Nomelle – Bistro & Bar

I hjertet af Frederiksgade skaber Nomelle en helaftensoplevelse, hvor man både kan spise, men også nyde cocktails, øl – og selvfølgelig vin.

Hvis du sætter pris på vin fra øverste hylde, skal du tage en tur forbi her.

De har et stort udvalg af vine i alle prisklasser, og du kan finde vin fra hele verden.

Deres helt store passion er dog det franske, og hos dem kan du finde vine fra nogle af de fineste områder og regioner, når det kommer til fransk vin.

De holder desuden løbende vinsmagninger, hvor du som gæst kommer med på tur rundt til nogle af de mest unikke vingårde i verden.

Nomelle er bestemt et besøg værd, hvis du går op i god vin.

Hvor: Frederiksgade 29, 8000 Aarhus C

Hyggelig aften ude: 7 gode vinbarer i Aarhus

Pica Pica 

Pica Pica er en afslappet og groovy tapas- og vinbar med mad og vine af fin kvalitet, egen import, indrettet med store vintønder, massive plankeborde og udeservering ved den nordlige side af åen.

Hos Pica Pica får du ukompliceret vin, serveret med en ’side’ af røverhistorie.

Folkene bag vinbodegaen har en forkærlighed for Spanien og især det nordligt beliggende Catalonien, men du finder også lækre vine fra Frankrig, Tyskland og Østrig på kortet. 

Vinbaren inviterer flere gange om måneden på gratis livemusik, som går perfekt sammen med godt selskab og et lækkert glas vin.

Pica Pica er en del af Food Family Group, som bla. også er indehavere af: Kolo, LULA, Spiselauget og en håndfuld flere aarhusbaserede spisesteder. 

Læs mere om Pica Pica her

Hvor: Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

Del artikel

Andre læser også