70 års butikshistorie kommer under hammeren: Supermarkedskæden JACO sælger indholdet af sine sidste 4 butikker hos Campen Auktioner
Da Ida og C. B. Jacobsen i 1949 åbnede deres første JACO købmandsbutik på 33 m2 i Aarhus, blev det starten på 70 års butikshistorie og en af Danmarks førende supermarkedskæder. Indtil for nyligt har JACO drevet 4 supermarkeder i Jylland under kæden Meny, henholdsvis i Randers, Aarhus, Grenå og Hurup Thy, men nu skal supermarkederne afvikles og inventar sælges på auktion ved Campen Auktioner. Auktionerne kan findes påwww.campenauktioner.dk.
Det er sjældent, at så meget inventar og så mange specialmaskiner fra topmoderne slagter-, delikatesse-, bager- og butiksafdelinger kommer på auktion. Det er højkvalitetsprodukter og består blandt andet af flere hundrede meter salgsreoler, industriovne, pappressere, komplette kasselinjer, storkøkken og meget andet, fortæller Finn Campen, direktør og auktionarius ved Campen Auktioner. Han fortsætter: Kvaliteten i effekterne kan også ses på auktionerne. Der har allerede nu været mange inde og byde på netauktionerne, og vi forventer, at eftersynsdagene bliver et stort tilløbsstykke.
Var en markedsførende købmandsforretning
JACO har været en rigtig stor spiller i dagligvarebranchen, og lidt vemodigt er det jo at sælge inventar og maskiner fra dem. Mange har et forhold til koncernen og har handlet ind der gennem mange år. Men som auktionarius er jeg stolt over, at Campen Auktioner er blevet valgt til at sælge inventaret fra de 4 store supermarkeder, fortæller Finn Campen.
Flere auktioner på vej
Faktaboks
De 4 JACO supermarkeder ligger i henholdsvis Randers, Aarhus, Grenå og Hurup Thy. Hver butik har sin egen netauktion, der kan findes påwww.campenauktioner.dk. De 4 auktioner slutter på forskellige tidspunkter:
– Butikken på Bredstrupgade 3-5, 8900 Randers slutter onsdag den 15. maj kl. 19.00.
– Butikken på Viborgvej 277, 8210 Aarhus slutter torsdag den 16. maj kl. 19.00.
– Butikken på Søndergade 7-9, 8500 Grenaa slutter søndag den 19. maj kl. 20.00.
– Butikken på Jernbanegade 7, 7760 Hurup Thy slutter mandag den 20. maj kl. 19.00.
Det er stadig muligt at komme til eftersyn på butikkerne i Grenå og i Hurup. I Grenå foregår det torsdag den 16. maj fra 10-14 og i Hurup mandag den 20. maj fra 10-14.
Alle kan byde på auktionerne påwww.campenauktioner.dk, også private.
Når Campen Auktioner har solgt maskiner og inventar fra de 4 butikker, overtager Salling Group de fire lejemål til fortsat drift.
Moderselskabet bag Jaco Supermarkeder er Jaco Gruppen Holding, der er ejet af familien Jacobsen, med Ida Kirsten Poulsen Jacobsen som adm. Direktør. Ida Jacobsen har siden sin mands bortgang i 1988 selv drevet Jaco Gruppen videre som administrerende direktør.