Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt kulturkvarter i Aarhus: Nu står 76 luksuriøse lejeboliger klar

Af Freja Dumont

Et nyt projekt ved navn ‘Godsbanehuset’, som er en del af byudviklingsområdet Godsbanen, bringer 76 lækre 1-5-værelses lejeboliger til Dirch Passers Gade/Søren Frichs Vej i Aarhus K.

Det spændende projekt med luksuriøse boliger, hvor materialevalget er en del højere end standarden, er tegnet af C.F. Møller og skabt med en vision om at opføre forskelligartede boliger til alle faser af livet.

Byggeriet er bl.a. opført i flotte Red Shade og Safari teglsten fra Egernsund Wienerberger, og boligerne med plankegulv i eg, entredøre med Komé dørgreb, store vinduespartier og smukke køkkener med bordplade i corian.

Boligerne i størrelser fra 39-128 m2 står klar til indflytning pr. 1. juli 2022 og udlejes gennem EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus C.

Som en del af projektet etableres også en aflåst p-kælder med 33 pladser, som beboerne har mulighed for at leje.

Nyt kulturkvarter i Aarhus: Nu står 76 luksuriøse lejeboliger klar

Ligger i et af de hotteste byudviklingsområder i Aarhus

Godsbanehuset ligger i Aarhus’ nye kulturkvarter, Aarhus K og projektet er en del af Godsbanen, som er et af de hotteste byudviklingsområder centralt i Aarhus.

“Det er blevet sit eget helt særlige sted, et bykvarter med byliv, byrum og bygninger. Det er god plads til studerende, børnefamilier, karrieremennesker, seniorer, andre beboere og til butikker, caféer og arbejdspladser.

Men det er også et område, hvor der er tænkt over, hvordan der bliver plads til alle de skæve, kreative idéer, som udfolder sig i kulturelle og kreative miljøer omkring den gamle Godsbanegård.”

Det siger Søren Leth Pedersen, som varetager projektudviklingen af Godsbanehuset gennem sit selskab, Jysk Kapitalpartner. Han ejer desuden en mindre del af projektet.

Med i projektet er også Esben Mols Kabell og Anders Grønborg som bærende investorer, som for et par år siden solgte Lasertryk, der i dag er Nordens største trykkeri, som de stiftede i 1999.

Nyt kulturkvarter i Aarhus: Nu står 76 luksuriøse lejeboliger klar

Kultur og kreativitet

Søren Leth Pedersen har tidligere været en del af EDC Erhverv, og derfor har en god relation til medarbejderne i projektafdelingen i Aarhus, som han ved, er særdeles kompetente og markedsledende inden for udlejning af lejligheder i boligprojekter.

Derfor var det også et naturligt valg for ham at bruge dem til at stå for udlejningen af de 76 lejeboliger og 33 p-pladser.

Simone Sand, som er projektansvarlig i EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus C, siger:

”Udover at ligge i Aarhus K’s smørhul af kultur og kreativitet er der også kort afstand til midtbyens faciliteter og gåafstand til mange grønne åndehuller, såsom den 15 km lange asfalterede sti rundt om Brabrand søen, botanisk have og Den Gamle By.

Ligesom boligerne henvender sig til en bred befolkningsgruppe, gør området det altså også – hvad end man er til by, natur eller begge dele, så finder man det lige i nærheden af Godsbanehuset.

“Efter to måneder har vi udlejet 90 % af boligerne, og har nu kun 7 ledige lejligheder tilbage,” afslutter Simone Sand.

Der er åbent hus hver søndag fra kl. 12.45-13.30 og torsdage kl. 16-16.30 og du kan læse mere her.

Del artikel

Andre læser også