Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

A. Enggaard binder sidste sløjfe på kæmpe bydelsprojekt i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Gennem de sidste cirka seks år har A. Enggaard arbejdet på at transformere det gamle Ceres-bryggeri i Aarhus til en levende bydel, og lørdag den 24. august markerede entreprenørvirksomhedens så afslutningen på projektet med en stor åbningsfest i form af en éndagsfestival med intime koncerter, overraskende aktiviteter og spændende oplevelser.

 

Et sted mellem 2.000 og 2.500 glade mennesker var mødt op til en dag med fest og farver, da Aarhus’ nye bydel Ceres Byen og entreprenørvirksomheden A. Enggaard i lørdags var vært for en stor åbningsfest med både musik og et væld af aktiviteter. Festlighederne startede kl. 10, hvor hele 400 deltog i den fælles morgenmad. Siden blev der blandt andet fulgt op med yoga i Ceres Haven, mulighed for kanoture i åen og koncerter med Kllip, HUSH, Espichicaque og VÅS.

A. Enggaard binder sidste sløjfe på kæmpe bydelsprojekt i Aarhus

Festen markerede afslutningen på et af de største byomdannelsesprojekter i Aarhus i nyere tid. Det er blot 10 år siden, at de sidste dråber forlod ølhanerne på det gamle Ceres Bryggeri, og i dag er Ceres Byen en velfungerende og levende bydel med både erhvervs- og uddannelsesliv samt cirka 2.000 beboere fordelt på både ejer- og lejeboliger. 

 

Det var en fantastisk dag og kulminationen på cirka seks års hårdt og dedikeret arbejde på Ceres-grunden. Vi er meget stolte af, at vi er lykkedes med at omdanne den ikoniske grund til den bydel, vi ser i dag med kombinationen af bevaringsværdige bygninger og moderne arkitektur samt attraktive byrum og både ejer- og lejeboliger, erhvervsliv, butikker og uddannelsesmiljø, fortæller afdelingschef for A. Enggaard Jens Skinnebach og fortsætter:

Dagen var samtidig et udtryk for, at vores ambition om at tage et stort ansvar for byudviklingen i Aarhus rækker ud over byggekraner og mursten. Vi vil også tage ansvar for at skabe liv og sammenhæng i de områder, vi udvikler. Det handler ikke blot om de rette boliger, erhvervslokaler og infrastruktur, men også om de rette rammer og muligheder for aktiviteter, der bidrager til gøre en bydel levende, siger Jens Skinnebach.

A. Enggaard binder sidste sløjfe på kæmpe bydelsprojekt i Aarhus

I alt udgør Ceres Byen ni bygninger, der foruden 1.100 boliger tæller erhverv, butikker, restaurant, café og ikke mindst VIA Campus, hvor hele 6.000 studerende har sin daglige gang. Dertil kommer Danmarks største p-kælder med plads til 1.270 biler og det gamle bryggeris park langs åen, hvor netop lørdagens festligheder havde sit udgangspunkt.

 

 

Om A. Enggaard:
A. Enggaard A/S er et større familieejet og anerkendt firma gennem tre generationer inden for bl.a. anlæg- og byggeentreprenørvirksomhed og projektudvikling med kontorer i Aalborg, Aarhus og Fredericia.

 

Del artikel

Andre læser også