Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 25 år: Aarhusiansk møbel- og interiørbutik lukker

Af Freja Dumont

Møbel- og interiørforretningen ‘A Mano’ har i 25 år solgt lækre marokkopuder og smukke mosaikborde af eget design fra adressen i Jægergårdsgade 53.

A Mano er med årene blevet en institution i Aarhus, og butikken var med til at kickstarte Jægergårdsgades butiks- og restaurationsliv.

Men nu er et kapitel slut, og A Mano har sidste åbningsdag i midt december. Det fortæller butikkens ejer, Lene Højriis Hansen, til MigogAarhus:

“Det har været et eventyr, lige siden vi åbnede butikken i 1999. Hverken min mand eller jeg havde nogen form for butiksuddannelse, men vi havde en tro på vores forretningsidé og et stort drive for at få det til at lykkedes.

Vi havde begge en stor kærlighed til Marokko, som vi har rejst meget i, og igennem den har vi formået at skabe en virkelig sund forretning og bl.a. gøre Marokko-puden populær igen.

Vores specialdesignede puffer i gedeskind står i tusindevis af hjem og butikker, og det er vi meget stolte over.

A Mano er en drøm, der gik i opfyldelse, og det blev vores fjerde barn og en livsstil for hele vores familie. Derfor smerter det mig også dybt, at jeg nu må lukke en god forretning, “siger Lene Højriis Hansen.

Et eventyr er slut

Lene har i alle årene drevet A Mano med sin mand Torsten, men da han for 1,5 år siden gik bort pludseligt, stod Lene tilbage med parrets livsværk alene.

Og det har tæret på kræfterne.

“Vi har i familien taget en fælles beslutning om at stoppe vores livsværk nu. Vi vil gerne huskes for det, vi er – nemlig servicemindede, altid klar til en lille snak og med stor indsigt i læder og vores produkter.

Vi har fået bud fra interesserede købere, der gerne vil tage over, men det er ikke det rigtige for os. Et eventyr er slut, og det har jeg en god mavefornemmelse omkring – selvom det også er hårdt,” siger Lene Højriis Hansen, som i samarbejde med sine tre voksne børn har drevet butikken, siden hun mistede sin mand.

Du kan, indtil butikken lukker i midt december, spare mellem 25% og 60% på alle varer i A Mano, som holder åbent mandag til fredag kl. 11 – 17. Lørdag 11 – 16.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien