Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbent hus i Nordbjerg: Oplev de nyopførte lejeboliger på Randersvej

Af Nathalia Hentze Nielsen

I snart to år er der blevet gravet og bygget på Randersvej overfor McDonald’s, og de nye bygninger, der er kendetegnede ved deres unikke bjergkædeformation, har for alvor vækket nysgerrigheden blandt aarhusianere.

Er du også en af dem, der har undret dig over, hvad det nye lejlighedskompleks er for en størrelse, kan vi afsløre, at det hedder Nordbjerg og indeholder 172 lejligheder.

Navnet Nordbjerg kommer meget passende af placeringen på Christiansbjerg i Aarhus Nord, og de første 53 lejeboliger vil være klar til udlejning med indflytningsdato den 15. maj 2022.

De eksklusive lejligheder er designet i 32 forskellige typer fra 52 til 148 m², og med priser fra 7.125 kroner passer de til både studerende, børnefamilier og seniorer, der ønsker at bo i et hyggeligt kvarter tæt på midtbyen.

Nu får du muligheden for at opleve de flotte, rummelige lejeboliger på egen hånd, når Lejeboligmægleren holder åbent hus i Nordbjerg i Aarhus N lørdag den 29. januar kl. 12.00 til 14.00. Tilmelding er ikke nødvendig – du kan blot møde op ved Randersvej 109, 8200 Aarhus N.

Da arrangementet finder sted midt i frokosten, vil der desuden være mulighed for en pølse og en sodavand, mens du venter på at komme ind at se boligerne.

Åbent hus i Nordbjerg: Oplev de nyopførte lejeboliger på Randersvej
Projekttegning af Nordbjerg.

Delevenlige lejligheder med plads til livet

Alle lejlighederne i Nordbjerg har store værelser med plads til at indrette sig. Der er ligeledes god plads til både spiseplads og dagligstue i fællesrummene.

De rummelige værelser gør, at de største af lejlighederne er yderst delevenlige. Du kan dermed slå pjalterne sammen med en kammerat, hvis I ønsker en lækker lejlighed tæt på studie og byliv.

Vil du have ekstra højt til loftet, flere ovenlysvinduer og en skøn udsigt over Aarhus Bugt, skal du kaste et ekstra blik på de skønne penthouselejligheder på øverste etage.

Åbent hus i Nordbjerg: Oplev de nyopførte lejeboliger på Randersvej

Åbent hus i Nordbjerg: Oplev de nyopførte lejeboliger på Randersvej

En lejebolig med alt, du har brug for

Indretningen er kendetegnet ved den moderne nordiske stil med gulvvarme i alle rum og lækre laminatgulve i egelook, der er bløde at gå på, forbedrer akustikken og er enormt slidstærke.

I køkkenet kan du glæde dig til at lave mad i et eksklusivt køkken fra HTH Køkkener og nyde den fulde hvidevarepakke med induktionskogeplade, køle/fryseskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler fra Siemens.

Åbent hus i Nordbjerg: Oplev de nyopførte lejeboliger på Randersvej

Hyggelige gårdrum

Det store fokus på at skabe attraktive leverum i Nordbjerg, reflekterer sig også i lejlighedskompleksets ydre arkitektur og ikke mindst faciliteterne.

Bygningerne er holdt i en moderne, nordisk byggestil i materialer, der kan holde til det danske klima og kun bliver smukkere med tiden. De højeste bjergtoppe ligger ud mod Randersvej for at skærme mod vejen og skabe et hyggeligt gårdrum på den anden side, hvor alt er gennemtænkt til mindste detalje.

Gårdrummet er opdelt i tre forskellige vestvendte rum, som alle indbyder til aktivitet af forskellig slags; der er bl.a. en lille legeplads, en gårdhave med stauder, borde og bænke til hyggeligt ophold og et gårdrum med en multibane til boldspil og stort regnvandsbassin.

Fra gårdrummet er der nedgang til den underjordiske p-kælder, der byder på cykelkælder og mulighed for at leje en af de 117 parkeringspladser.

Kom og se Nordbjerg helt tæt på til åbent hus på lørdag. Som nævnt skal du blot møde op i tidsrummet kl. 12.00 til 14.00 på Randersvej 109 i 8200 Aarhus N. 

Lejeboligmægleren opfodrer til, at der benyttes mundbind indenfor i lejeboligerne under åbent hus.

Har du nogle spørgsmål til åbent hus eller Nordbjerg generelt, kan du kontakte Lejeboligmægleren via e-mail eller på telefon 33 33 03 33.

Læs mere om Nordbjerg her.

Hvad: Åbent hus i Nordbjerg
Hvor: Randersvej 109, 8200 Aarhus N
Hvornår: 29. januar, kl. 12.00-14.00

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien