Aarhus Beachvolley Club: Åbent hus og gratis beachvolley for alle niveauer
Kom og bliv introduceret til beachvolley, når Aarhus Beachvolley Club igen i år inviterer ALLE til åbent hus og gratis prøvetræning i Danmarks største sandpark @ Beach Park Aarhus (Bodøvej 209) d. 24. og 26. april.
– 24. april 2018 kl. 16.30 – 18.30
– 26. april 2018 kl. 16.30 – 18.30
Søndag er der gratis spring cup, hvor alle kan komme og deltage i den åbne og uformelle turnering. De andre søndage har parkens 17 baner været næsten fyldt med konkurrende hold i timevis i den dejlige sol. Og gratis sommerferievolley for børn og unge den første uge i juli
Alle er velkomne
Når vi siger, at ALLE er velkommen, så mener vi det i allerhøjeste grad! Uanset om du aldrig har rørt en bold før, eller om du er mester til beachvolley. Uanset om du kommer alene eller med dine venner. Uanset om du er barn eller gammel. Uanset om du er høj eller lav, tyk eller tynd. ALLE er velkomne, for vi vil rigtig gerne vise jer, hvilken fantastisk sport beachvolley er!
Dette event er både for dig, der gerne vil opleve, hvad beachvolley er for allerførste gang og for dig, der måske allerede har prøvet beachvolley før og som overvejer at blive nyt medlem i Aarhus Beachvolley Club.
Det sociale sammenhold
Vi vil til arrangementerne fortælle dig om, hvad for en størrelse Aarhus Beachvolley Club er. Der vil blive givet info omkring mulighederne i klubben – lige fra træningstruppene og de ugentlige ligaer (turneringer) til alt det andet, der foregår i klubben. Vi lægger stor vægt på det sociale sammenhold i klubben, og der vil blive masser af spændende aktiviteter henover sommeren.
Det er gratis at deltage. Der afholdes to prøvetræninger, og du er velkommen til at deltage i begge.
TILMELDING SKER VED AT TRYKKE “DELTAGER” PÅ EVENTET
Mød gerne op i praktisk sportstøj og evt. sandsokker (hvis de sommerlige temperaturer mod alt forventning ikke viser sig). Har du ikke sandsokker, kan du evt. ofre et par gamle tennissokker.
Se mere på www.aarhusbeachvolley.dk