Åbner i dag: Sushi-burritos og poke bowls på menuen
Fra i dag, fredag den 6. oktober, kan du få sushi-burrtitos og poke bowls i Aarhus Nord.
Kæden Mo’Rice, som i dag ligger i både Randers og Horsens, har nemlig netop åbnet en 40 kvadratmeter stor restaurant i Storcenter Nord.
Mo Karim Lykke, som står bag Mo’Rice, er spændt på at åbne i Smilets by med et sundere takeaway-alternativ til eks. pizzaer, burgere og kebabruller.
“Jeg prøver at opbygge en form for univers, hvor sund og frisk mad til gode priser, god kundeservice samt fokus på madspild er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder vores kunder høj kvalitet til en overkommelig pris, så alle kan nyde vores lækre mad uden at bekymre sig om prisen,” siger Mo Karim Lykke og fortsætter:
“Vi vil forsøge at skabe en afslappet og hyggelig atmosfære i de nye lokaler i Storcenter Nord med en kombination af moderne og traditionelle elementer, som skaber en unik og behagelig spiseoplevelse.
Vil være mere kendt end McDonald’s
Mo’rice er især kendt for deres – efter ejerens eget udsagn – legendariske hjemmelavede chilimayo, som også sælges på flaske.
Derudover er stedet ét af få i Danmark, der tilbyder Sushi-burritos – en kombination af en sandwich og sushi.
Se her hvad Instagram mad-anmelder Casper Drømme sagde til madoplevelsen hos Mo’Rice.
Vis dette opslag på Instagram
Mo Karim Lykke er ikke i tvivl om, at han har ramt noget unikt med sit koncept – og han drømmer stort når det kommer til kædens fremtid:
“Jeg har en skør ide om, at jeg der med tiden skal findes flere Mo’Rice-restauranter end McDonalds i Danmark.
Jeg tror virkelig på både projektet og produktet, som er sundt, lækkert og uden masser af e-numre. Nu må vi se, hvad tiden bringer,” smiler Mo Karim Lykke.