Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har stor succes i Aarhus: Nu åbner de ny restaurant

Af Jonathan Sten Drivsholm
Ejer Frederik Nørgaard og køkkenchef Jesper Bæk Løbner hos Restaurant Nögen i Aarhus.
Ejer Frederik Nørgaard og køkkenchef Jesper Bæk Løbner hos Restaurant Nögen i Aarhus.

I foråret 2022 slog Nögen dørene op til et nyt restaurantkoncept i Aarhus, hvor serveringerne primært er lavet af overskudsvarer, som ellers ville være blevet smidt ud.

Siden har aarhusianerne besøgt restauranten i stor stil, og det har givet mulighed for at udbrede koncept til endnu en by.

Torsdag den 4. maj åbner en ny Restaurant Nögen nemlig i Vejle. Det skriver folkene bag på Instagram.

“Som en restaurant, der specialiserer sig i at lave bæredygtige menuer ud fra overskudsvarer, er vi stolte af at kunne udvide vores bæredygtige gastronomi til endnu flere gæster i Vejle.

“Vi glæder os til at byde jer velkommen til vores nye restaurant og dele vores passion med jer!” lyder det i opslaget.

Menuen skifter fra dag til dag

Noget tyder på, at vejlenserne kommer til at tage ualmindeligt godt imod konceptet.

Nögens prøvemiddag, som finder sted 3. maj, er allerede udsolgt, oplyser restauranten i en story på Instagram.

Få et smugkig på restauranten i Vejle her:

Nögen er kendt for sit bæredygtige social dining-koncept, der indebærer, at restauranten ikke har et menukort.

I stedet kreerer kokkene hver dag menuen ud fra de råvarer, de har til rådighed på dagen.

Hos restauranten bestiller du enten 7 eller 10 små retter, som kommer ad fire omgange, og priserne er i den lave ende – de 10 retter fås for bare 369 kroner.

Du kan læse meget mere om Nögens koncept her:

Del artikel

Andre læser også