Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tusindvis af billetter revet væk: Festuge-åbning udsolgt på få dage

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Musikhuset Aarhus
Foto: Musikhuset Aarhus

I sidste uge blev det afsløret, at legendariske Gnags åbner Aarhus Festuge.

Torsdag formiddag blev billetsalget frigivet, og nu kan arrangørerne allerede melde udsolgt.

Hele 8.000 billetter er solgt på bare 5 dage til koncerten i Musikhusparken, skriver Musikhuset i en pressemeddelelse.

”Det er dejligt at opleve aarhusianernes varme opbakning til Festugen. Den uofficielle åbning er en tradition, som byen har taget til sig.

Det forpligter, og vi lover at gøre vores ypperste sammen med Peter og alle vennerne for at skabe den skønneste aften i smukke rammer,” lyder det fra direktør for Aarhus Festuge, Rikke Øxner.

Det er Aarhus Festuge, Musikhuset, SPOT Festival og Music City Aarhus 2022, der er gået sammen om at skabe en ekstraordinær oplevelse aarhusianerne og byens gæster.

Peter A.G. og musikalske legekammerater

Den uofficielle åbning med Gnags kommer til at byde på både fest, farver og overraskelser.

Det legendariske band med energiske Peter A.G. i front inviterer musikalske legekammerater med på scenen til et brag af en koncert den 25. august kl. 20.

Aftenen bliver et genhør med et frodigt kapitel i Aarhus’ musikalske historie tilsat et spektakulært visuelt show, skriver Musikhuset i pressemeddelelsen.

Gnags’ historie er tæt forbundet til Aarhus. Bandet boede sammen i et kollektiv i Haraldsgade i Viby, da de udkom med debutpladen På vej i 1973.

I dag er bandet er højaktuelt med deres nye single ‘Fugl Fønix Fra Skodborg’, som udkom for få dage siden.

Det er fortsat en hemmelighed, hvem Gnags hiver med på scenen til den uofficielle åbning af Festugen, men det bliver sangere og musikere, bandet har arbejdet sammen med før, og der er lagt op til koncertoplevelse ud over det sædvanlige.

Del artikel

Andre læser også