Åens hemmelige restaurant: Der var en grund til, der var fuldt hus, og mere til hos FF
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker hemmelige eller småhemmelige restauranter. Bare det, man skal lede efter restauranten, og at skiltene er ikke eksisterende, eller meget små, gør blot oplevelsen endnu større. Om de er i Paris, New York, Berlin, Rom eller Aarhus er så vidt underordnet. Hvis spisestederne er skjulte, så er de foran 1-0 uanset, hvad de så end præsterer. Om det er fair, ved jeg ikke, men jeg er vild med de lidt “hemmelige” spisehuler.
Valget af menu var let
375 kroner for 12 serveringer er hittet hos FF. Det er køkkenet, som sammensætter retterne, men der er snacks, fisk, charcuterie, kød og grønt plus en dessert. Det er uden tvivl hittet hos FF, selvom de også har en anstændig og ganske udmærket a la carte. Vi valgte de 12 retter.
Når snacks bliver en fornøjelse
Snacks med grillede østers, olivenolie og tynde skiver oliven og en grillet citron, hvis man havde trang til syre. En dehydreret rødbede med teriyakisauce med lado, og grillet over åben ild – og rigtig godt saltet. En forrygende sprød kataifi-fuglerede, som er ristede og ultratynde strimler af filo-hvededej formet som en fuglerede. Den kom med en kartoffel-aioli og brændt hvidløg.
Ellers var der en vandbakkelse med en comté-ost med krydderfedt plus ristede løg. En krustade med røget makrel, cremefraiche og glaskål ovenpå – og ikke mindst en god syrlighed. Prisen var 20 kroner per snack eller alle fem til 75 kroner.
Snacks kan godt tage overhånd. Nogle gangen bliver det mere kokkens personlige pralerøvsprojekt, og vi gæster sidder tilbage og undrer os over, hvad der lige skete her. Men jeg syntes, FF beviste, at de havde tænkt over tingene. Der var fin bredde, og de havde hver især noget at byde ind med. Jeg sad ikke tilbage med den der fornemmelse af, at hvad skulle den mundfuld gøre godt for.
Anden del ud af fire
Jordskokkesuppe med kammusling på en suppe af kyllingefond og jordskokker. Nødderne som crunch. Granolie som det moderne twist. Bønnerne var helt sprøde og for vilde.
Laks- og torskeserveringen med rævesauce og salat var en pleaser af de bedre. Smagsmæssigt klassisk, og ja. Den kan man ikke have noget imod, selvom den umiddelbart så let ud. Skøn og let ned til mindste detalje.
Sidste servering i andet heat var saltet sardiner, ansjosmayo på berliner med 24 måneder gammel serranoskinke. Det faldt i god jord, og skinken tog med rette opmærksomheden, uagtetet den andet smagte fint. Men en smørmør skinke i den kaliber er en farlig modstander og forrygende god for os, som elsker skinke.
Saml selv – på den gode måde
Hovedretten kom i tre dele – og vi kunne selv sammensætte det. Smart nok, hvis man for eksempel ikke er til grønkål eller andet, så kan man blot undlade at tage det, uden at levne. Stegt oksetykkam vendt i glace, dehydreret gulerod og saltbagt selleri, tyttebær og tallerkensmækker som spydspids på retten .
Stegt grønkål med nødder, svampepuré, jordskokkechips og en revet tørret æggeblomme henover. Godt tænkt, synes jeg, selvom det var grønt i den mere lette genre.
Saftige solbærglacerede revelsben med puffede kapers og citrontimian. Det visuelle skal man ikke fornægte, med smagen og mørheden var forrygende. Bedre end noget jeg længe har smagt.
Fancy dessert i det bedste liga
Æbel-is, citron-timianolie, hvid chokolade og en sprød butterdej i et design, som ville gøre Per Arnoldi misundelig. Citronverbena eller citronjernurt var på toppen. Duften var ligesom en markant citron.
Desserten var ikke i den søde ende af skalaen. Tak for det. Butterdejen skulle spises med fingrene, hvilket kunne diskuteres om det var smart. Den var lidt bastant i det, dog uden at være tør – men utrolig svær at skære over. Men den smagte rigtig godt, og det var fint olien var klar skarp og forrygende velsmagende .
Hvad drikker man så her?
Perrier Jouët, huschampagnen hos FF, til 105 kroner fik vi med det samme. Det kan kun anbefales, og det var ikke små nærige glas der blev skænket.
To glas Riesling fra August Kesseler i Rheingau til 85 kroner glasset.
En flaske Cielo e Terra Appassionatamente Rosso fra den italienske region, Veneto. En let ven, som til prisen på 425 kroner gjorde det overraskende godt.
Integreret cocktailbar
Et par cocktails var afslutningen til petit four serveringer.
Fint indslag, men en cocktail af de lidt kraftige af slagsen. Udmærket, selvom den måske ikke helt sad i skabet til den markante dessert. Men det var også vores egen skyld, da jeg blot bestilte to cocktails uden at fortælle, det var til desserten.
Vurdering
Den lidt hemmelige og glemte restaurant i baggården gør det forrygende godt. Jeg var overrasket over, hvor godt det var. Det indrømmer jeg gerne. Om det er fair at sige overraskende godt, ved jeg ikke. Men jeg var overrasket over niveauet var så højt til prisen. Tænk på, at vi slap 375 kroner for 12 retter. Det er i min hjerne ikke dyrt – tværtimod.
Jeg forstod efterfølgende godt, hvorfor vi skulle booke bord så lang tid før for at få plads (Vi havde prøvet at få bord en fredag i tre uger uden held). FF er et hit – længere er den ikke. Jeg har spist der før, og jeg synes niveauet er skyhøjt i forhold til prisen. De rykker for vildt, og jeg vil til hver en tid stå på mål for, at deres 12-retters er blandt de bedste “value for money” oplevelser i Aarhus.
Køkkenet har fået mest opmærksomhed i den her anmeldelse, men vi skal ikke glemme betjeningen. De var helt sikkert erfarne og sammentømret. Der var styr på opgaverne, og de kendte til deres rolle, nemlig at sørge for at vi gæster havde, hvad vi manglede. Og det lykkedes til fulde, og de formåede at vise hvad godt værtskab er.
Jeg synes FF har fundet en plads i byens restaurantliv, som er helt unik. Der er en oase, godt gemt, og der er smæk for skillingen. En uforbeholden anbefaling og jeg nægte at tro du bliver skuffet.
FF
Åboulevarden 30
8000 Aarhus
Mail: mail@ff-aarhus.dk
Telefon: +45 87 32 14 44
Hjemmeside