Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ålegilde hos Clausens Fiskehandel: 250 kroner for stegte ål og tilbehør ad libitum, 1 kold øl og 1 brændevin

Af Line Ingwar Karlsen

Før i tiden var ålegilder en fast tradition for folk, som boede ved vandet. Her samledes alle og spiste stegte ål, stuvede kartofler eller kartofler med persillesovs, rødbeder og/eller andet sylt. Ifølge Den Danske Ordbog betyder ålegilde, festlig sammenkomst, hvor der spises forskellige retter med ål og drikkes snaps til. Så er det på plads. En af dem, som synes, vi spiser for lidt ål, er Jakob Clausen fra Clausens Fiskehandel. Derfor har landets ældste fiskeforretning gået forrest, og arrangeret et ålegilde den 25. oktober klokken 18.00 i år.

 

Stegte ål, øl og snaps

Det kommer til at foregå på den gamle havn i Aarhus hos P. Clausens Fiskehandel. Det bliver efter lukketid, Jakob Clausen åbner dørene og inviterer indenfor i forretningen til foredrag og ålegilde.

 

Jakob Clausen vil fortælle lidt om sæsonens fisk, bæredygtighed, økologi, hvordan man køber “rigtigt” ind, når man køber fisk, men også udnyttelse af fisken og meget mere. Foredraget vil tage ca. 1 time, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

 

Herefter vil der blive serveret friskstegte ål, flødestuvede kartofler og hjemmesyltede rødbeder ad libitum.

 

Til maden er der inkluderet 1 Tuborg og 1 brændevin. Det vil være muligt at købe øl, brændevin og vin til favorable priser under arrangementet.

 

Arrangementet starter klokken 18.00 i fiskeforretningen på Fiskerivej 4 i Aarhus.

 

Prisen per person er 250 kroner

Inkluderer foredrag, ål og tilbehør ad libitum, 1 kold Tuborg og 1 snaps.

 

Tilmelding sker ved at sende en privat besked til Clausens Fiskehandel på Facebook – så får I den nødvendige information ift. betaling m.m. Ellers kan I ringe på telefon  86 12 42 80.

Efter maden vil der være mulighed for at købe lidt fisk og skaldyr med hjem til 15% rabat.

 

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien