Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus’ ældste gourmetrestaurant Miró og kulturrejsebureau indgår samarbejde om vin- og gastronomirejser 

Af anders@sommersangdigital.dk

Direktør Maria Sommer, Kulturisme Rejser ApS og Toni Leichtle, indehaver af Restaurant Mirò, indgår samarbejde om vin- og gastronomirejser. Ideen er at man kan opleve Europas bedste vinhuse og spisesteder sammen med den entusiastiske Toni Leichtle. Gennem Toni og Marias fælles netværk hos vinhuse og restauranter skabes skønne oplevelser for den vinpassionerede livsnyder.

Maria Sommer fortæller, at tanken bag initiativet startede med spørgsmålene: ”Hvorfor kun tage på sin yndlingsrestaurant for en aften? Hvorfor ikke følge i dens fodspor ud i verden? Nyde godt af restaurantens netværk og kendskab til diverse vinhuse, lokale fødevarehandlere og prisbelønnede restauranter?”

 

Skridtet længere end Winemakers dinner

”Restauranterne har ofte et unikt netværk til vinhuse, fødevareproducenter og spisehuse, så hvorfor ikke drage nytte af dette, og tage sine kunder med på opdagelse indenfor både vinens og den gastronomiske verden? spørger Maria åbent. Det kan der være noget om. For eksempel er Winemakers dinner allerede et udbredt og populært koncept indenfor restaurantverdenen, men nu udvides oplevelsen til at man også kommer til at besøge winemakeren”. Maria håber at andre restauranter kunne tænke sig, at indgå i samarbejde om lignende rejser til andre dele af verden.

 

Den oplagte rejse

Første rejse foregår i Tonis hjemland Tyskland, området er Franken. Vi bor på firestjernet hotel Greifensteiner Hof midt i det barokke Würzburg. Rejsen inkluderer bl.a. middag med afstemt vinmenu på den bæredygtige Michelinstjerne-restaurant REISERS am Stein som ligger midt i det berømmede stein-område. Vi besøger Würzburgs to sværvægtere: Juliusspital og Bürgerspital – begge vinhuse stammer fra middelalderen og prinsebiskoppernes tid. Her besøger vi deres vinkældre fra 1500-tallet. Weingut am Stein Ludwig Knoll, kendt for sine mineralske vine, er også på programmet.

Man kan på rejsen læne sig tilbage i en firestjernet bus og lade sig transportere til det ene vidunderlige vinhus efter det andet: Heldagstur til Klingenberg am Main, hvor der fokuseres på kvalitets Pinot Noir. Området kaldes ”a new rising star area”, og der produceres Pinot Noir på højde med Bourgogne. Smagninger hos de to topproducenter: Weingut Stadt Klingenberg og Rudolf Fürst.

Desuden er der en heldagstur til Volkach og Sommerach med vinguide til de lokale vinbønder, samt besøg hos den prisbelønnede Max Müller I, samt Wiengut Winzer. Turen inkluderer foruden besøg hos vinhuse også frokoster med frankiske specialiteter og lokale vine, besøg i moderne vinproduktioner, samt gamle middelalder vinkældre. Der er tid på egen hånd til shopping og skønne stunder på Würzburgs mange weinstuber, m.m.

 

Så til prisen

Turen giver mulighed for at opleve Frankens verdensklasse producenter på én uge sammen med Toni og Maria. Rejsen giver også mulighed for at lære mere om vinens historie, da turen også byder på historiske indslag om vinproduktionens opståen i Franken-området.

Prisen for seks dages firestjernet ophold er 14.995 kr. Rejsen foregår fra den 8. – 13. juni 2015. Der planlægges desuden vinrejser til Mosel (september 2015), Champagne (foråret 2016) og Duero i Portugal (efteråret 2016).

 

Tema-middag

I forbindelse med rejsen afholdes der et særarrangement på Restaurant Miró med skræddersyet gourmetmenu inspireret af det frankiske køkken. Til menuen serveres der afstemte vine fra Franken. Under middagen er der små indslag om frankisk kultur og vinhistorie, samt nærmere om rejsens mange oplevelser.

Se evt. hele programmet her:

 

 

Del artikel

Andre læser også