Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Udvider med stort rejseselskab: Aarhus Airport fortsætter markant fremgang

Arkivfoto
Arkivfoto

Aarhus Airport afslutter april med markant fremgang og runder nu fjerde måned i træk med tocifret passagervækst.

Det sker i en periode, hvor lufthavnen har skærpet sit kommercielle fokus og bragt mere end 130.000 ekstra sæder til sommerens flyvninger.

Norwegian har øget kapaciteten på centrale europæiske ruter, mens Ryanair har styrket sit udbud på både fritids- og storbydestinationer.

Sidstnævnte byder også på en ny destination: Direkte til Katowice i Polen to gange om ugen.

Senest har det store rejsebureau Apollo Rejser meldt sig på banen.

Rute lanceret på rekordtid

I sommeren 2026 lancerer Aarhus Airport et historisk stærkt charterprogram med det bredeste felt af samarbejdspartnere i nyere tid.

Programmet rummer attraktive rejsemål i Grækenland, Spanien, Tyrkiet, Cypern, og Kroatien.

En af de helt store nyheder er Apollo Rejser, der er et af Nordens største charterselskaber.

For første gang i selskabets historie kan solhungrende midt- og østjyder flyve direkte til Kreta med Apollo fra Aarhus Airport.

Det sker i samarbejde med Aegean Airlines, der samtidig får sin debut i Aarhus Airport. Ruten åbner 15. juni 2026.

”Vi lancerede ruten på rekordtid og kan allerede nu konkludere, at midt- og østjyderne er rejselystne. Det har faktisk overgået vores forventninger.

Det understreger, at vores produkter matcher efterspørgslen, og at det betyder noget for vores gæster, at de kan rejse direkte og tæt på hjemmet.

Kreta tyder på igen at blive en af danskernes favoritter, og vi er glade for at lande i Aarhus Airport,” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser, i en pressemeddelelse.

Forventer udviklingen fortsætter

Resultaterne leveres i forlængelse af tre vækstmåneder i 2026. Ved udgangen af april leverer lufthavnen en samlet passagervækst på 15% sammenlignet med april 2025.

I den netop overståede måned rejste 49.433 passagerer fra Aarhus Airport. Inden- og udenrigstrafikken bød begge på vækst i perioden, men højdespringeren blev udenrigstrafikken.

År til dato betyder det en samlet passagervækst +11,6% på indenrigstrafikken og +16% på udenrigstrafikken.

I den resterende del af 2026 forventer Aarhus Airport, at det øgede udbud af rejsemuligheder vil bidrage til et øget passagertal.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.