Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Unik oplevelse: Kom til filmaften i Domkirken

Udsigt-fra-teatret-1400x840-1-1024x614
Foto: Aarhus Domkirke / Per Rasmussen.

Er du klar til en helt speciel biografoplevelse? Så tag i Domkirken mandag aften.

Her indtager den historiske Aarhus-biograf Øst for Paradis nemlig kirkerummet med en filmaften udover det sædvanlige.

Det sker som en del af konceptet KatedralBio, der denne gang stiller skarpt på det moderne menneske.

Filmaftenen begynder med et oplæg ved Christian Groes, som er antropolog, kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet.

Se prisvindende komediedrama

På det store lærred vises Ruben Östlunds prisvindende komediedrama ‘Force Majeure’, der omhandler mandens rolle i den moderne familie. 

En lavine udløses over en familie på skiferie i de franske alper, og mens moren forsøger at beskytte børnene, stikker faren Tomas af i panik.

Lavinen rammer dem ikke, men alt er alligevel forandret bagefter.

Hvad: Visning af ‘Force Majeure’
Hvor: Aarhus Domkirke
Hvornår: 23. januar 2023 kl. 19.00
Hvor meget: 50 kroner pr. billet

Tomas forsøger skiftevis desperat at bagatellisere episoden og at genvinde sin rolle som familiens overhoved.

En af tidens mest feterede instruktører

Ruben Östlund er en af tidens mest feterede filminstruktører, der er kendt og anerkendt for sine provokerende film om det moderne menneske.

Udover gennembrudsfilmen ‘Force Majeure’ er svenskeren kendt for ‘The Square’ og senest ‘Triangle of Sadness’.

Begge sidstnævnte film vandt han Guldpalmen for ved den store filmfestival i Cannes.

Der kan kun købes billetter i døren. Arrangementet starter mandag aften kl. 19.00.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.