Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Buffet til 0 kroner: Aarhus-café giver gratis morgenmad

Pr-foto_Studiepladser-paa-GaardCafeen-scaled
PR Foto

GårdCafeen i Latinerkvarteret vil gerne være et af de steder, hvor de nye studerende hurtigt kan føle sig hjemme.

Derfor kan studerende kigge forbi onsdag den 16. september mellem kl. 9.00-10.30 og spise gratis morgenmad fra GårdCafeens morgenbuffet.

”Vi sætter en ære i at tage os godt af de studerende her i Smilets By. De er en kæmpe del af Aarhus og er med til at skabe det liv og den energi, som gør byen til noget særligt.

Vi vil gerne give dem et sted, hvor de både kan mødes, spise godt og slå computeren op, når der skal læses eller arbejdes med en opgave, det har vi haft god erfaring med, siden vi åbnede for tre år siden,” fortæller Rasmus Bahnsen, daglig leder og medejer af GårdCafeen i en pressemeddelelse.

En cafe, hvor man gerne må blive hængende

GårdCafeen har gennem længere tid haft fokus på at være en studievenlig cafe, og på cafeens hyggelige 1. sal er der reserveret studiepladser, og her er god plads til at tage computeren med, mødes med studiegruppen eller finde et roligt hjørne til læsning og opgaveskrivning.

Og de studerende er velkomne til at blive.

”Vi hører jo fra mange af vores kolleger i Aarhus, at man er lidt træt af, at de studerende sidder og fylder, sådan ser vi ikke på det. Her skaber de liv, og så håber vi, at de i mange år frem husker, hvor de kunne gå hen som fattige studerende, og at de så kommer igen,” smiler Rasmus Bahnsen. 

Derfor har GårdCafeen et fast studietilbud, hvor studerende for 65 kroner kan tage en tallerken mad fra morgenbuffeten og få tanket kaffe koppen op resten af dagen. Og det tilbud giver man de studerende 50% rabat på i resten af september måned.

”Vi vil gerne være Aarhus’ mest studievenlige cafe. For os handler det ikke om, at man skal skynde sig videre, når kaffen er drukket. Har man brug for at sidde nogle timer og læse, arbejde eller mødes med sin studiegruppe, så er det lige præcis det, vi giver mulighed for her,” pointerer Rasmus Bahnsen.

Studietilbud fra morgen til aften

Også senere på dagen har GårdCafeen særlige tilbud målrettet studerende.

Cafeen tilbyder blandt andet studievenlige priser på frokost og aftensmad med burgere og øl til kun 175 kroner.

GårdCafeen ligger midt i Latinerkvarteret og vil med initiativet gøre september til en ekstra hyggelig studiestartsmåned.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.