Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aarhus-caféer slår pjalterne sammen: Åbner ny dessertcafé i midtbyen

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Berry Dreams
Arkivfoto: Berry Dreams

Berry Dreams har opkøbt The Bubble Teaaaa og åbner en ny dessertcafé med begge koncepter i midtbyen.

Det fortæller indehaver Trine Schmidt Christiansen til MigogAarhus.

Den nye dessertcafé fortsætter under navnet ‘Berry Dreams’ og erstatter dermed caféen i Vestergade, som er lukket.

Dessertcaféen åbner på Ny Munkegade 1 og kommer til at byde på chokoladeovertrukne jordbær, lune vafler og frugtbowls, hvortil man selv kan vælge frugter, bær og topping – i form af is, chokolade og flødeskum.

Aarhus-caféer slår pjalterne sammen: Åbner ny dessertcafé i midtbyen
Chokoladeovertrukne jordbær fra Berry Dreams.

The Bubble Teaaaas koncept kommer også til at være synligt i den nye dessertcafé, hvor du kan sammensætte bubble teas helt efter din egen smag.

I caféen kommer der til at være nogle få siddepladser, og ellers vil alt på hylderne kunne fås som takeaway.

I de nye lokaler, der ligger på hjørnet af Ny Munkegade og Nørre Allé, har der tidligere været bageri i kælderen, og Trine Schmidt Christiansen fortæller, at hun på sigt drømmer om at omdanne underetagen til en lille chokoladefabrik.

Aarhus-caféer slår pjalterne sammen: Åbner ny dessertcafé i midtbyen
Her på Ny Munkegade 1 åbner caféen.

Åbningsdatoen for den nye dessertcafé på Ny Munkegade 1 er endnu ikke 100 procent fastlagt, men det er sikkert og vist, at den slår dørene op i løbet af maj.

Hvad: Berry Dreams åbner ny café
Hvor: Ny Munkegade 1
Hvornår: I løbet af maj

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.