Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus Central Food Market åbner alle ugens 7 dage

Af anders@sommersangdigital.dk

Aarhus Central Food Market fejrer forårets komme med udvidede åbningstider. Fra 15. maj vil madglade gæster kunne fylde indkøbskurven og maven alle ugens 7 dage hos størstedelen af staderne på det populære madmarked på Skt. Knuds Torv.

 

Vogue, The Sun, The Guardian – Aarhus Central Food Market har imponeret mangt en udenlandsk gæst, der har været bænket om langbordene på Skt. Knuds Torv. Men et udsnit af de daglige besøgende er til tider blevet ærgerlig, når de en mandag eller tirsdag har taget i en låst dør. Dét laver madmarkedet nu om på. Leder af Event og Marketing Signe Trier Simonsen fortæller, ”Nu vil dørene være åbne hver dag. Helt enkelt handler det om at imødekomme gæsternes efterspørgsel – vi bliver så ærgerlige, hver gang nogen rykker i en låst dør mandag og tirsdag. Så nu glæder vi os super meget til en god lang sommer på Sankt Knuds Torv med masser af glade gæster og forhåbentlig mange solskinstimer.”

Skt. Knuds Torv - Aarhus Central Food Market

De nye, udvidede åbningstider træder i kraft fra 15. maj.

 

Tilgodeser stadeholdernes behov

At Aarhus Central Food Market startede ud med en 5-dages åbningsuge har en helt naturlig forklaring. Oprindeligt var det nemmere for den den lokale landmand og fisker at levere friske varer om onsdagen. Det førte til, at markeder i det meste af Europa holdt lukket først på ugen.

Skt. Knuds Torv - Aarhus Update

Da Aarhus Central Food Market både er et indkøbssted og et spisested, var det et naturligt udgangspunkt i opstartsfasen, men nu er markedet og staderne ved at være klar til næste etape. Fra 15. maj kan gæsterne dermed opleve et madmarked, hvor størstedelen af staderne har valgt at slå dørene op hele ugen. Jesper Koch, der er gastronomisk chef på Aarhus Central Food Market siger: ”Vores stadeholdere består både af kendte navne og lokale ildsjæle og ingen af dem vil gå på kompromis med kvalitet, hverken i personale eller mad. Derfor har en håndfuld af dem brug for lidt længere tid, før de kan åbne op. Den mulighed vil vi selvfølgelig gerne give dem.”

 

De nye, udvidede åbningstider bliver: Mandag-torsdag kl. 11.30-20.00, fredag og lørdag kl. 11.30-21.00 og søndag kl. 11.30-18.00.

Del artikel

Andre læser også