Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Keramik, papirblomster og croquis: Aarhus er blevet et nyt kreaværksted rigere

Det startede med 17 år inden for tøjdesign. Herefter startede hun sit eget mikrobageri i Højbjerg: Gærda. Det viste sig at blive en kæmpe succes.

Men i 2022 gav hun nøglerne videre til Charlotte Holm, der har drevet det sidenhen. Og så skulle der ske noget nyt.

Herefter besluttede Charlotte Andersen sig nemlig for at gå i en lidt anden retning end brød og kager. Det førte til, at hun for nylig åbnede sit eget kreaværksted – også i Højbjerg.

“Jeg har altid været kreativ. Jeg elsker at starte nye ting op. Det kreative faldt mig helt naturligt. Derfor har jeg åbnet Aarhus’ nye kreaværksted, hvor man kan komme og fordybe sig, lære nyt håndværk og finde glæden ved at skabe med hænderne,” fortæller Charlotte Andersen.

Kræativet er navnet på det nye værksted, som du finder i samme bygning som Golfskoven, Hermans Hule og Boulders.

Det skal fungere som et samlingspunkt for kreativitet, hvor Charlotte Andersen altid er up to date med de nyeste trends inden for håndværk.

Åbent værksted og workshops

Her finder du blandt andet et åbent keramikværksted, hvor du får udleveret en klump ler, som du kan arbejde frit med. Herefter forgløder og glaserer Charlotte Andersen keramikken for dig.

Med tiden vil der komme flere typer åbne værksteder – alt efter, hvad Charlotte oplever efterspørgsel på.

“Det er meget keramik, som folk søger lige nu. Men med tiden vil der komme flere former for håndværk. Man kommer til at kunne gå til krea som både barn og voksen, mens der også kommer forskellige events i kalenderen,” forklarer hun.

Det kan være alt fra papirblomster, syning og tufting til croissant croquis og linoleumstryk.

Keramik, papirblomster og croquis: Aarhus er blevet et nyt kreaværksted rigere

“Tiden forsvinder, når man fordyber sig. Jeg vil gerne åbne folks øjne for kreativitet. Der mangler endnu mere af den slags.”

I Kræativet kan du også deltage i en lang række forskellige workshops, hvor du kan lære nye håndværk eller blot blive endnu bedre.

Nogle af Kræativets workshops vil Charlotte selv stå for, mens hun også vil hyre andre eksperter ind løbende.

Barselskeramik og polterabend

Hvis du går og drømmer om at holde polterabend, kreafødselsdag eller et firmaarrangement i Kræativet, kan det også lade sig gøre. 

“Vi har et barselskeramikhold, som ser ud til at blive populært, og der er allerede godt gang i både firma- og private arrangementer,” fortæller Charlotte Andersen.

Derudover er det også muligt at købe både, kaffe, te, kolde drikke og en lille snack, som I kan hygge jer med, mens I kreerer nye ting og sager.

Der er desuden gratis parkering lige uden for døren.

Du kan læse mere her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.