Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sultan i nye klæder: Aarhus er blevet et steakhouse rigere

Af Ane Johanne Damgaard

Man skulle næsten tro, at man var ankommet til The Wild West.

For på skranken bliver man mødt af revolvere og åben ild. Der er røg og flammer fra den store kulgrill, som man har fuldt udsyn til fra sin siddeplads.

Fra højttalerne lyder det ene akustiske nummer efter det andet. Og væggene er prydet med dyretrofæer.

Vi lagde vejen forbi Frederiks Plads for at smage på sagerne hos Restaurant Mör, der for ganske nylig åbnede i lokalerne, hvor man førhen fandt den mellemøstlige restaurant Sultan Palads.

Amerikansk steakhouse med mellemøstligt take

Restaurant Mör er et jordnært og hyggeligt steakhouse med stor inspiration fra det amerikanske køkken. Men i Sultans ånd har restauranten også holdt fast i mellemøstlige smage.

Et koncept, der stikker i lidt mange retninger, men som alligevel bliver forenet i et væld af lækre snacks og grillretter.

Bag restauranten står Issa Kharoub, som vi kender fra Sultan. Med sig har han et fantastisk hold af dygtige kokke, der har været med til at udvikle det nye koncept.

Sultan i nye klæder: Aarhus er blevet et steakhouse rigere

Ifølge kok og konsulent Kasper Hedegaard er Issas erfaring med mellemøstlige retter og hans storebror Sammys store kærlighed for grillmad blevet forenet i et steakhouse med fokus på kvalitet, råvarer og kreative twists.

Og det koncept skinnede i den grad igennem i flere af retterne, som vi fik serveret.

En eksplosion af lækre smage

Vi startede med at få serveret ribeye carpaccio med trøffelmayo, brødcroutoner, syltede svampe og vesterhavsost.

Kødet smeltede nærmest på tungen, mens de forskellige delelementer tilføjede både umami, masser af crisp og en god syre til retten. Det var DØD-lækkert.

Herefter gik vi direkte videre til den anden forret, som bestod af grillet blomkål med hjemmelavet hummus, brunet smør, ristede hasselnødder og granatæblekerner.

Her så vi for første gang det mellemøstlige take snige sig ind på menukortet. Mörs egen hummus var af den helt gode og cremede slags og gjorde sig godt til den sprøde blomkål. Ved at være sølet ind i den salte smørsauce blev også denne forret en eksplosion af smage.

Vi kunne faktisk ikke sætte en finger på de to forretter, og vi ville næsten ønske, at konceptet var fortsat i samme stil.

Da hovedretten blev serveret fik vi en smagsprøve på Mörs roast ad libitum-koncept, som de kører med i hverdagene.

Sultan i nye klæder: Aarhus er blevet et steakhouse rigere

Kødet var så mørt, at man næsten kunne tykke det med sine øjenvipper, og bearnaisen havde den perfekte tykkelse til at hænge fast på fritterne og smagte hjemmelavet.

Desværre var pommes fritterne en anelse bløde, og salaten med radiser var en smule kedelig.

Men til gengæld vejede tomatsalaten, de grillede majs og de stegte svampe i den grad op.

Der var smæk på grillsmagen, og tomaterne smagte af sydens sol.

Vi sluttede af med en belgisk chokoladekage ned vaniljeis. Den gjorde absolut ingen fortræd og var lige det, vi havde brug for at slutte af med.

En carpaccio man kan blive afhængig af

Det er tydeligt at se, at det, som de hos Restaurant Mör er mestre i, er kød, grill og smagssammensætninger.

Hvad: Restaurant Mör
Hvor: Frederiks Plads 20
Hvornår: Mandag-lørdag

Vi kommer helt sikkert igen efter mere carpaccio. Den kunne vi nemlig godt gå hen at blive afhængige af.

Restauranten var på åbningsdagen fyldt til randen med mennesker. Men alligevel kunne vi sagtens have en hyggelig stund og snakke roligt med hinanden, da akustikken er helt i top.

Restaurant Mör har åbent til aften alle ugens dage pånær søndag.

Du kan læse mere om Restaurant Mör og booke bord her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien