Opløftende melding: Aarhus får flere busafgange

Fra 10. august 2025 vil buslinjerne 3A og 4A køre med 8-10 afgange i timen i de tidsrum, hvor der er størst efterspørgsel.
Det skriver Midttrafik i en pressemeddelelse.
Dermed kan du se frem til, at bussen kommer med 6-8 minutters mellemrum, så du kan i princippet bare stille dig ud og vente på næste bus – uden at tjekke køreplanen.
Afgange hvert 6. minut
På Midttrafiks hjemmeside kan du lige nu få et smugkig på de kommende køreplaner, og her venter der altså en positiv overraskelse.
Rejser du med 3A mellem Aarhus Ø og Tilst får du 6 ekstra afgange at vælge imellem.
De bliver fordelt i tidsrummet omkring kl. 7.00-8.00 og kl. 14.00-16.00 og betyder, at 3A vil køre med 8 afgange i timen eller hvert 6.-8. minut.
Læs også: Snart fortid: Midttrafik dropper særlig billettype Går den daglige rejse med 4A mellem Brabrand og Viby, vil 8 ekstra afgange give dig busafgange 10 gange i timen i tidsrummet omkring kl. 7.00-8.00 og kl. 13.00-16.00 – altså busser hvert 6. minut.
Busser får en forlomme
Henrik Juul Vestergaard, afdelingschef for Planlægning, Rådgivning & Flextrafik hos Midttrafik udtaler:
”Med de ekstra afgange på linje 3A og 4A tager vi hul på Aarhus Kommunes ambitiøse plan om at styrke den kollektive trafik i Aarhus.
Når bussen kører hvert 6. minut, behøver kunderne ikke længere skele til køreplanen, men kan bare gå ned til busstoppestedet og hoppe på den næste bus.
Oven i det ser vi nu de første effekter af Aarhus Kommunes arbejde for bedre busfremkommelighed, hvor nye busbaner og signalprioritering i en række lyskryds er med til at give flere af A-buslinjerne en forlomme i forhold til den øvrige trafik.
Det har stor betydning for, at busserne kan komme frem i myldretrafikken og dermed overholde deres køreplaner.”
Læs også: Midttrafik med nyt tiltag: Snart bliver billetten billigere for nogen Indsamler ønsker til køreplaner
Midttrafiks har i øjeblikket gang i en høring, hvor alle kan få indflydelse på de kommende køreplaner.
Høringen løber frem til 19. januar 2025, hvorefter alle svar bliver indsamlet og vurderet af Midttrafik.
Det er Region Midtjylland og kommunerne, der træffer den endelig beslutning om de kommende køreplaner, når Midttrafik har sagsbehandlet høringssvarene.
De endelige køreplaner bliver offentliggjort i maj.