Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se billederne: Her indvies Danmarks største vægmaleri

Af Jonathan Sten Drivsholm

I dag – torsdag d. 15. juni 2023 – sker det.

Aarhus’ nye kunstværk, som ifølge 17 Walls bliver Danmarks største vægmaleri, indvies kl. 16.30, hvor hele byen er inviteret til fernisering på havnen ved Balticagade 8.

Her kan du med egne øjne se det enorme nye kunstværk, der skal være en påmindelse til os allesammen om at leve mere klimavenligt.

“Vær med, når værkets navn afsløres, og værket officielt overdrages til Aarhus,” lyder opfordringen fra folkene bag.

Bag det 1.000 kvadratmeter store vægmaleri står de hollandske street art-kunstnere Telmo Miel, der har arbejdet intenst for at få værket klar de seneste dage. 

Hvad: Danmarks største vægmaleri indvies
Hvor: Balticagade 8 i Aarhus C
Hvornår: Torsdag d. 15. juni kl. 16.30

Se hele programmet for ferniseringen her

Værket er blevet til i et samarbejde mellem Teatret Svalegangen / United Change 2023, 17 Walls, Aarhus CrossFit og Aarhus Omstiller.

Vil kunne ses fra lang afstand

Arbejdet med maleriet begyndte søndag den 4. juni, og i dag – 11 dage senere – indvies det enorme værk altså.

Når vægmaleriet på Balticagade 8 står færdigt i eftermiddag, vil man kunne se det enorme motiv på lang afstand. 

Se billederne: Her indvies Danmarks største vægmaleri
Bygningen på Balticagade. Foto: Aarhus Kommune

”Udover, at det er sjovt, at Aarhus får et nyt megakunstværk, er temaet enormt vigtigt. Maleriet vil minde os om, hvor vigtigt det er at huske bæredygtighed.

Kunst og kultur kan noget helt særligt. Kunst taler til vores hjerter på en anden måde end tal.

Det enorme maleri vil være en påmindelse til os alle om at leve mere klimavenligt og bæredygtigt,” lyder det fra rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Se billederne: Her indvies Danmarks største vægmaleri

Vigtigt statement for Aarhus

Forud for det kunstneriske arbejde er facaden på den store industribygning på Balticagade blevet beklædt med et træskelet og et 1.000 kvadratmeter stort lærred.

Ejeren af bygningen, der bl.a. huser Aarhus Crossfit, glæder sig til se værket i sin fulde form.

”Jeg glæder mig meget til værket. Det bliver et vigtigt statement for Aarhus og vores fælles indsats for verdensmål og bæredygtighed.

I Crossfit går vi op i den naturlige sundhed og vil gerne bidrage til at få mange flere med på den grønne omstilling,” lyder det fra Søren Anker, der ejer bygningen. 

Se billederne: Her indvies Danmarks største vægmaleri

Det kolossale vægmaleri tager udgangspunkt i aarhusianernes egne klimaholdninger og adfærd.

Den hollandske kunstnerduo Telmo Pieper og Miel Krutzmann har arbejdet ud fra målingen af 6.000 aarhusianernes holdning til den grønne omstilling.

Det nye vægmaleri bliver en del af Vores Grønne Skridt.

Projektet skal gennem kunst, kultur og events skal minde aarhusianerne om, at vi bor i en grøn by, der tager bæredygtighed alvorligt.

Del artikel

Andre læser også