Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fyldes med pæretræer: Aarhus får ny blomstrende allé

Af Jonathan Sten Drivsholm

Det varer lige lidt endnu, men på den anden side af årsskiftet venter foråret, hvor byens grønne arealer igen vil blomstre.

Faktisk kan vi se frem til en helt ny blomstrende allé her i byen.

Det oplyser Aarhus Kommune.

I flere måneder har Nordre Kirkegård ikke været i vanlig forfatning, og det skal der nu rådes bod på.

“Vi fældede de gamle avnbøg i sommer, fordi de var svage og i dårlig forfatning. Det var trist, men desværre nødvendigt,” lyder det fra Aarhus Kommune, der har erstatningen klar:

“Vi er i gang med at plante 80 store, fine kinesisk pæretræer på Nordre Kirkegård, så der igen bliver en flot allé.”

Vurderingen er, at det kinesiske pæretræ egner sig godt til alléen, der løber hele igennem kirkegården på Trøjborg.

I foråret står træet med smukke, hvide blomster – og til efteråret venter der gulrøde høstfarver og små pærer til gavn for områdets insekter og fugle.

Pæretræerne har det latinske navn pyrus calleryana chanticleer.

Der er tale om et mellemstort løvfældende træ med en smal krone, og alléen på Nordre Kirkegård beriges altså med hele 80 af slagsen.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien