Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aarhus går fri: Her rammer snestormen hårdest

Mens dele af Danmark forbereder sig på en snestorm, der kan bringe store udfordringer i trafikken, ser det ud til, at vi her i byen går fri af det værste vintervejr.

DMI har nu opdateret sit varsel, så der ikke længere meldes om risiko for snestorm i Aarhus og omegn.

Længere mod syd er dog en anden sag.

I det sydlige Jylland, på Fyn og det meste af Sjælland varsler DMI fortsat snestorm frem til fredag. Det samme gør TV 2 Vejret.

“Torsdag står i snevejrets og varslingens tegn. Der er udsendt varsel for snestorm for den sydlige del af landet gældende frem til fredag morgen og for Bornholm frem til fredag middag.

Varslingen skyldes et østgående lavtryk, der bevæger sig hen over Tyskland og sender en frontzone med udbredt sne op over Danmark,” lyder det fra Anja Bodholdt, vagtchef hos DMI.

Syddanmark får farligt vejr

For Sydsjælland, hele Fyn og i Sønderjylland er der tale om et kategori 2-varsel om farligt vejr.

Her forventer DMI snestorm med 10-13m/s fra nordøst og samtidigt snefald.

“Snevejret har i løbet af natten bevæget sig op over Sønderjylland og Fyn og vil i de kommende timer også trække hen over Sydhavsøerne og det sydlige Sjælland.

Frem mod middag bevæger sneen sig langsomt videre op over Sjælland og i eftermiddag får Bornholm også sneen at mærke. I varslingsområdet ventes et snedække på 10-15 cm og lokalt kan der falde op mod 20 cm.

Det bliver også ganske blæsende med jævn til frisk vind fra nordøst, ved kysterne op til hård vind, og det er altså kraftigt nok til, at der mange steder vil være risiko for snefygning,” lyder det fra vagtchef Anja Bodholdt, der fortsætter:

“Længst mod syd vil sneen her først på dagen kunne falde som slud eller tøsne, hvilket naturligt dæmper snefygningen, men i løbet af dagen trækker koldere luft ned over os nordfra og nedbøren vil igen udelukkende falder som sne, og dermed tiltager risikoen for snefygning op gennem dagen.

Snevejret ventes først at aftage vestfra torsdag aften, mens det over de østlige egne kan fortsætte ind i nattetimerne til fredag.”

Op til 30 cm på Bornholm

Bornholm må vente lidt endnu. Her ventes snevejret først at ramme omkring torsdag middag, hvorefter det varer ved godt et døgn.

Øen kan meget vel blive hårdest ramt.

“På nuværende tidspunkt ser Bornholm ud til at kunne få op mod 20-30 cm sne samt udbredt risiko for snefygning, da det også her bliver blæsende fra nordøst.

Hvor præcist de største snemængder ender med at falde, er fortsat usikkert, men på nuværende tidspunkt ligner det et bånd fra Sønderjylland over Sydfyn til Sydhavsøerne og Sydsjælland – samt Bornholm.

Snevejr bliver det under alle omstændigheder, og det vil stå på i nogen tid,” fastslår Anja Bodholdt.

Du kan følge DMI’s varsler her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.