Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe anerkendelse: Aarhusiansk højhus kan vinde international pris

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Rasmus Hjortshøj
Foto: Rasmus Hjortshøj

I maj blev TRÆ indviet i Aarhus som verdens første og højeste upcyclede højhus af træ og genanvendte materialer.

Nu er bygningen nomineret til EUmies Awards 2026, EU’s mest anerkendte arkitekturpris, der hylder projekter, som viser nye veje for arkitekturens rolle i samfundet.

Det skriver arkitektvirksomheden Lendager i en pressemeddelelse.

“Det er et stærkt bevis på, at bæredygtig arkitektur ikke længere er et nichefelt, men et nødvendigt paradigmeskifte.

Nomineringen bekræfter, at verden begynder at anerkende arkitekturens potentiale til at forandre vores måde at tænke ressourcer og bygge ansvarligt,” siger Anders Lendager, kreativ direktør i Lendager.

Affald som ressource

Lendager ser TRÆ som et konkret svar på en af byggeriets største udfordringer: 40 procent af Danmarks affald kommer fra byggebranchen, der også er en af de største kilder til CO₂-udledning.

For at minimere CO₂-aftrykket kombinerer projektet to materiale økosystemer – det cirkulære og det biogene.

Kæmpe anerkendelse: Aarhusiansk højhus kan vinde international pris
Foto: Rasmus Hjortshøj

Resultatet er et højhus, der har sparet ressourcer, reduceret udledninger, styrket biodiversiteten, skabt lokale arbejdspladser og samtidig forvandlet affald til arkitektonisk værdi.

“Byggeri påvirker vores miljø mere, end vi ofte tænker. Det er her vi må gå forrest og tænke nyt. Affald er ikke noget, vi skal gemme væk – det er en ressource, vi kan og skal bruge aktivt til at tackle ressourcekrisen.

TRÆ er ikke bare en milepæl, men en skalerbar model for, hvordan vi må tænke og bygge i morgen,” siger Anders Lendager.

EUmies Awards, uddelt af Fundació Mies van der Rohe i samarbejde med EU-Kommissionen, er en af Europas mest prestigefyldte arkitekturpriser og har tidligere hædret navne som Herzog & de Meuron, MVRDV og BIG.

TRÆ, der stod færdig i april 2025, er udviklet i samarbejde med PFA (bygherre), Kilden & Hindby (projektudvikler), Artelia (ingeniør), Kaj Ove Madsen A/S (totalentreprenør) samt med støtte fra Aarhus Kommune og Realdania.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.