Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus Jazz Festival 2016 – klar med internationale kunstnere

Af anders@sommersangdigital.dk
MELODY GARDOT
MELODY GARDOT

Der er noget for enhver smag, når Musikhuset til sommer byder på masser af jazz til Aarhus Jazz Festival. Der er lækker lyd i vente til sommerens jazzfestival, der både byder på internationale såvel som lokale jazzkunstnere. Jazzfestivalen bliver skudt i gang med en storslået koncert med saxofonlegenden David Sanborn, der spiller sammen med Aarhus Jazz Orchestra. Sanborn har sideløbende med sin egen lange karriere spillet sammen med nogle af verdens største kunstnere inden for jazz- pop- og rockverdenen.

david01_2015 2-2

Festivallen får besøg af jazzsangerinden Melody Gardot, som i øjeblikket er pladeaktuel med albummet Currency of Man, der blandt andet har fået seks stjerner af Gaffa.

MELODY GARDOT

Sarah McKenzie, som med sin plade Close Your Eyes (2012) vandt prisen som ’best jazz album’ ved Aria Awards, giver også koncert. Hendes musik er blevet kendt og elsket for at rumme både dybde og liv, mens hendes liveoptrædener er kendetegnet ved masser af dynamik.

 

Amerikanske Lizz Wright imponerede sidste år endnu en gang anmelderne med et album. Pladen, Freedom & Surrender, bliver kaldt sangerindens mest sexede til dato og både toner fra det og sangerindens øvrige succesalbums kan opleves, når sangerinden spiller til jazzfestivalen.

f_lizz_wright0124_photo_by_jesse_kitt 2-2

Jazz til brunchen

Hyggelig og varieret jazz følger med som tilbehør, mens gæsterne nyder en lækker jazzbrunch i Musikhuset. Hede Hule Hot leverer skøn musik, der er inspireret af den danske jazzscene og store kunstnere som Svend Asmussen og Leo Mathiesen.

Gæsterne kan også nyde toner fra anmelderroste Helene Bak, der i dansk jazzregi markerer sig som en ung, lovende komponist. Hendes musik rummer lys og melankoli, som det unge talent leverer med en unik nærhed.

Den Franske Kvartet spiller som de eneste i Danmark ren fransk jazz. Repertoiret spænder fra ægte sigøjnerjazz over franske chansons til orkestrets egne franskinspirerede kompositioner.

 

Billetter til de forskellige jazzkoncerter kan købes på Musikhusets hjemmeside og i Musikhusets Billetsalg.

 

Tyk streg

PROGRAM FOR AARHUS JAZZ FESTIVAL I MUSIKHUSET:

 

DAVID SANBORN & AARHUS JAZZ ORCHESTRA – STORE SAL, LØR. 9. JULI KL. 20.00

BILLETPRISER – 240 – 370 KRONER

 

MELODY GARDOT – STORE SAL, SØN. 10. JULI KL. 19.30

BILLETPRISER – 335 – 395 KRONER

 

HEDE HULE HOT – FOYEREN, MAN. 11. JULI KL. 12.00

BILLETPRISER – GRATIS

 

HELENE BAK – FOYEREN, TIR. 12. JULI KL 12.00

BILLETPRISER – GRATIS

 

DEN FRANSKE KVARTET – FOYEREN, ONS. 13. JULI KL. 12.00

BILLETPRISER – GRATIS

 

SARAH MCKENZIE – FOYEREN, FRE. 15. JULI KL. 20.00

BILLETPRISER – 220 KRONER

 

LIZZ WRIGHT – FOYEREN, LØR. 16. JULI KL. 20.00

BILLETPRISER – 250 KRONER

 

Tyk streg

Del artikel

Andre læser også